En samling af udgivelser af Digitalt Ansvar

Ny kortlægning: Banderne har frit spil på Instagram, hvor dødstrusler og rekruttering foregår i fuld offentlighed

Screenshot fra bandeprofil på Instagram, der viser trusler med våben mod en rivaliserende gruppe.

Danske rocker- og bandegrupperinger bruger sociale medier til at iscenesætte vold, magt og luksus, hvilket kan virke tillokkende for unge. Det viser en ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar, der har kortlagt bandernes digitale tilstedeværelse og talt med anonyme unge, som følger bandernes aktiviteter online.

67 åbne danske rocker- og bandeprofiler på Instagram har i månedsvis haft frit spil til at sprede vold, trusler og rekrutteringsopslag, uden at platformen griber ind. Det viser en ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar.

Profilerne har tilsammen 157.338 følgere, og den største profil har alene 27.000 følgere.

Undersøgelsen giver et nyt indblik i, hvordan banderne bruger Instagram som et redskab til at vise magt og status – og på en måde, der kan virke dragende for unge, siger direktør i Digitalt Ansvar, der kalder det helt absurd, at Instagram vender det blinde øje til.

- Sociale medier er blevet en aktiv del af bandernes rekrutteringsmaskine. Det her er ikke lukkede miljøer i det skjulte. Det er åbne profiler på en platform, som danske børn og unge bruger hver eneste dag, siger Ask Hesby Holm.

Vold, våben og luksus iscenesættes som livsstil

Undersøgelsen viser, at banderne systematisk bruger Instagram til at iscenesætte sig selv som voldsparate for at opnå status og respekt i miljøet.

Banderne bruger platformen til at dele dødstrusler mod rivaliserende grupper, fremvise luksusvarer og stakkevis af kontanter og våben, ligesom de deler krigsreferencer og fjendebilleder af staten og politiet.

Det hele foregår i det helt åbenlyse på åbne profiler på Instagram, hvor alle kan følge med. Indholdet deles primært i Instagrams story-funktion, som er et midlertidigt foto- eller videoopslag. En stor del af indholdet ligger dog også frit tilgængeligt som ’højdepunkter’ på profilerne og kan derfor ses igen og igen.

Det er tydeligt, at vold og kriminalitet fremstilles som en del af en attraktiv livsstil, og det er naturligvis en klar bekymring, at det kan virke appellerende og tiltrække særligt unge mænd, forklarer direktør i Digitalt Ansvar.

- Når vold og kriminalitet pakkes ind som status, fællesskab og spænding og sat ind i en social mediekontekst, bliver det lettere for unge at glide over i de her miljøer, som de ellers ikke ville have haft kontakt med, siger Ask Hesby Holm.

Instagram bruges som rekruttering til lyssky jobs

Bandernes aktivitet på Instagram handler ikke kun om image. Profilerne bruges også helt konkret til at rekruttere personer til kriminelle opgaver.

Ofte er der tale om vage jobbeskrivelser, hvorfor det er uvist, hvad ydelsen præcist indebærer. Men da der ofte bliver udlovet store pengebeløb eller findeløn, er der formentlig tale om en fordækt eller ulovlig aktivitet, forklarer direktør i Digitalt Ansvar.

- Vi ved fra politiet, at banderne bruger sociale medier til rekruttering, og det er tydeligt for os, at de bruger de her profiler med tusindvis af følgere til hurtigt at skaffe personer til lyssky jobs, siger Ask Hesby Holm.

Instagramprofilerne ledsages også ofte af links til platformen Telegram, hvor der foregår åbenlys handel med stoffer og våben side om side med voldeligt og grænseoverskridende indhold i åbne grupper – uden at platformen griber ind.

- Instagram fungerer som udstillingsvindue, mens Telegram er baglokalet, hvor handlen primært finder sted, siger direktør i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Holm.

Unge tiltrækkes af spænding og billige, ulovlige varer

Som led i undersøgelsen fortæller 14 anonyme unge mellem 16 og 25 år om deres oplevelser og bevæggrunde for at tage skridtet videre fra Instagram over i disse grupper på Telegram.

De fortæller, at de især følger med for at få hurtige nyheder fra gaden, se chokerende indhold og få adgang til billige, ulovlige varer.

Flere beskriver en fascination af det grænseoverskridende indhold, og nogle oplever, at den gentagne eksponering for vold gør dem mindre følelsesmæssigt påvirkede over tid.

- Selvom nogle unge kun ser med fra sidelinjen, bevæger de sig tættere på miljøer, hvor vold, våben og stoffer normaliseres. Det er dybt bekymrende – og noget vi er nødt til at tage alvorligt, siger Ask Hesby Holm.

Instagram bryder med EU-regler

Ifølge EU-lovgivningen (DSA) skal platforme som Instagram begrænse udbredelsen af ulovligt indhold, som fx direkte trusler og opfordringer til vold.

Alligevel viser undersøgelsen, at profiler med tusindvis af følgere frit kan dele billeder og videoer, som omhandler trusler om vold og mord og ulovlig våbenbesiddelse.

Derudover har flere af profilerne navne relateret til bandekultur og bandegrupperinger i Danmark, hvilket også gør det nemt at finde frem til profilerne.

Det peger på, at Instagram ikke lever op til EU’s krav om at beskytte brugere, især børn og unge, mod ulovligt indhold, siger direktør i Digitalt Ansvar.

- Instagram gør tydeligvis ikke nok for at begrænse organiseret kriminalitet og trusler om vold, som udgør en betydelig risiko for brugernes fysiske og mentale helbred samt mindreåriges sikkerhed, og det er i strid med EU-reglerne for store sociale medier som Instagram, siger Ask Hesby Holm.

Digitalt Ansvar anbefaler på den baggrund:

  • At Instagram i højere grad proaktivt modererer for bande- og rockerrelateret indhold, der strider mod lovgivningen og/eller egne retningslinjer.
  • At Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg inddrager analysens fund i kommissoriet om de udfordringer, den teknologiske udvikling giver politiets efterforskning og forebyggelsesindsatser.

Sådan gjorde vi:

  • Undersøgelsens data blev indsamlet fra januar til midt april 2025 og omfatter 2,5 måneders online etnografisk feltarbejde på Instagram kombineret med skriftlige interviews på Telegram. Undersøgelsen og empirien er udarbejdet i samarbejde med kriminologer Alberte Høgh, Emma Hytting Magnussen og Sofie Meier Stokholm samt OSINT-analytiker Valdemar J. Balle.
  • Der blev oprettet seks forskerprofiler i alt, henholdsvis tre instagramprofiler og tre telegramprofiler, hvis profilnavne og -billeder imiterede miljøet med henblik på ikke at stikke ud eller pådrage sig opmærksomhed.
  • Der blev gennemført skriftlige interviews med 14 anonyme unge i alderen 16–25 år, som var aktive i forskellige Telegram-grupper. Interviewene blev udført via Telegrams private chatfunktion for at få indsigt i de unges motivationer for at følge med i bandernes online aktiviteter.
  • Der blev fulgt i alt 67 rocker- og bandeprofiler på Instagram i løbet af undersøgelsen. Profilerne har tilsammen 157.338 følgere, opgjort som summen af hver profils antal følgere. Mange af profilerne har flere tusind følgere, og den profil med flest har hele 27.000.
  • Det samlede antal følgere på 157.338 er dog ikke et tal for unikke personer, idet brugere kan forventes at følge flere profiler samtidigt. Det kan betyde, at der er overlap mellem følger-kredsene. Det reelle antal unikke følgere ligger derfor et sted mellem den profil, der har flest følgere, 27.000, og det samlede antal følgere på 157.338.
  • Selvom de 157.338 følgere ikke er unikke, giver tallet stadig en solid indikation af, hvor stort netværket er omkring profilerne.
  • Dertil kommer, at de fulgte profiler er offentlige, hvilket betyder, at brugere også kan se profilernes opslag og stories uden at følge dem. Profilernes opslag og stories kan altså nå ud over følgerkredsen.
Pressekontakt:

Maja Wallmeier Wolfgang

Pressekonsulent

Digitalt Ansvar

Tlf: +45 9391 0689

mww@digitaltansvar.dk

Hjælp til digital vold