Hvad er 'leaks'? Betydning, udbredelse og konsekvenser

Lækkede videoer og billeder af personer i intime eller seksuelle situationer omtales ofte misvisende som ’leaks’ på fx sociale medier. Leaks kan derfor dække over ulovlig billeddeling, som typisk har store konsekvenser for ofrene.

Hvad er 'leaks'?

Den oprindelige brug af ordet "leaks" kommer fra engelsk og betyder "lækager" – altså informationer, der er sluppet ud eller gjort offentligt tilgængelige uden tilladelse fra den, der ejer eller kontrollerer dem, typisk i forbindelse med hemmelige eller følsomme oplysninger.

I dag bruges det i stigende grad om billeder og videoer, især intime billeder, der deles uden samtykke. At kalde ulovlig billeddeling for 'leaks' er en eufemisme og en form for sproglig tilsløring, der minimerer overgrebets alvor. Ordet leak kan give indtryk af, at noget er sluppet ud "ved en fejl" eller utilsigtet, snarere end at det er resultatet af en aktiv og kriminel handling.

Når leaks dækker over ulovlig billeddeling er det strafbart. For ofrene har delingen ofte store konsekvenser. Delingen foregår typisk via beskeder, på sociale medier eller i andre grupper på nettet.

En relativt stor del af den danske befolkning udsættes årligt for ulovlig billeddeling, og særligt de unge er sårbare.

En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Digitalt Ansvar i 2023 viser, at ca. 1,5 procent af danskerne over 15 år – svarende til 75.000 personer – har fået delt privat eller intimt billedmateriale uden samtykke det seneste år.

Blandt unge mellem 15-17 år er tallet hele 12 procent. Omregner man dette til antal personer i Danmark, svarer det til 26.000 unge, som har været udsat for ulovlig billeddeling inden for det seneste år.

I Red Barnets SletDet Rådgivning har de det seneste år oplevet en markant stigning i henvendelser fra børn og unge, som har fået delt private eller intime videoer uden samtykke.

Det fremgår af deres årsrapport fra 2024, hvor sager om ufrivillig deling er steget med 40 procent fra 161 sager i 2023 til 226 sager i 2024. I 2024 handlede mere end to ud af tre af sagerne om deling og optagelse uden samtykke om materiale med seksuelt indhold.

Hvor og hvordan foregår ulovlig billeddeling?

Ulovlig billeddeling sker ofte gennem beskeder, sociale medier eller i andre grupper på nettet. I Digitalt Ansvars undersøgelse, Delt uden samtykke, fra 2024, kunne vi dokumentere, at minimum 20 grupper på platformen Telegram fungerer som et digitalt supermarked for såkaldte ‘leaks’.

Her deler, køber og sælger ca. 10.000 danske brugere nemlig videoer og billeder af dansker kvinder i intime og seksuelle situationer. Ofte bruges forskellige salgsteknikker blandt sælgerne til at gøre materialet mere attraktivt, såsom tidsbegrænsende tilbud, ligesom konkurrencer anvendes til at motivere brugere til at dele materialet, som ofte omtales ‘leaks’. Mange af disse billeder er sendt via Snapchat eller delt på personers profiler på platformen OnlyFans.

Samme billede tegner sig i henvendelserne til Red Barnets SletDet Rådgivning, hvor Snapchat er det mest anvendte medie til delingen.

Læs mere om ulovlig billeddeling

Hvem udsættes for ulovlig billeddeling?

Piger og kvinder er særligt udsatte, når det kommer til at blive udsat for såkaldte leaks (ulovlig billeddeling). Hos Red Barnets SletDet Rådgivning omhandler størstedelen af sagerne, hele 70 procent, piger, der har fået delt materiale uden samtykke.

For sager med materiale, der har seksuelt indhold, er tallet helt oppe på 78 procent. Mange unge oplever ifølge rådgivningen at blive tvunget til at optage eller dele seksuelt materiale, som bliver videredelt uden samtykke. Leaks er ulovlig billeddeling og derfor også strafbart. For ofrene har delingen ofte store konsekvenser.

Med den ulovlige billed- og videodeling følger ofte oplysninger på kvinderne, såsom bopæl, navn og profiler på sociale medier. Det kaldes også doxxing, når personoplysninger uretmæssigt deles og bruges til fx at udskamme ofrene i deres nærmiljø.

Læs om ‘doxxing’ i vores ordbog

Konsekvenser ved ulovlig billeddeling (misvisende: leaks)

På Telegram sættes piger og kvinder i en form for online gabestok, idet deres materiale ledsages af udskammende, nedladende og misogyne beskrivelser. Samtidig argumenteres der for, hvorfor ofrene har fortjent at få delt både deres private billeder og personoplysninger.

Ikke alene får ofrene delt deres materiale uden samtykke, de hænges altså også ud i store fora og måske endda grupper, som er tilknyttet deres lokalmiljø. Det har store konsekvenser for ofrene og opleves typisk meget krænkende og ydmygende.

Selve delingen af materialet kan samtidig have mere langstrakte konsekvenser for ofrene. Her følger nemlig risikoen for, at materialet cirkulerer videre. Ofrene lever derfor med frygten for, at materialet kan dukke op igen.

Derudover oplever flere at blive afpresset økonomisk - eller til at sende mere materiale - i form af trusler om videredeling af tidligere materiale. Det er særligt drenge, som oplever at blive afpresset økonomisk, hvorimod piger ofte afpresses til at sende mere materiale.

Hvad siger straffeloven om digitale voldsformer?

Spørgsmål og svar

Digitalt ansvar anbefaler

Danmark bør arbejde for, at Telegram pålægges de samme EU-forpligtelser

Den danske regering bør arbejde for, at Telegram pålægges de samme EU-forpligtelser om at begrænse ulovlig aktivitet som platforme som Snapchat og Instagram. Dette kræver en ændring af reglerne, så forpligtelserne også gælder virksomheder med færre end 45 millioner månedlige brugere i EU.

digitalt ansvar anbefaler

Digitale tjenester skal forpligtes på at fjerne ulovligt indhold

Telegram og andre digitale tjenester skal forpligtes til at fjerne video- og billedmateriale af seksuel karakter, der ulovligt deles og sælges på platformene.

Læs mere om ulovlig billeddeling

Hvad gør jeg, hvis mit barn deler ulovlige billeder?

Få hjælp, hvis nogen har delt billeder af dig uden samtykke

Det skal du gøre, hvis du har delt andres billeder uden samtykke

Digitalt Ansvars seneste analyser og undersøgelser af fænomenet 'leaks' og ulovlig billedeling

december 2024

Delt uden samtykke på Telegram

Digitalt Ansvar har kortlagt det danske marked for køb og salg af intimt materiale uden samtykke på platformen Telegram samt antallet af danske ofre. Tallene vidner om, at manglende regulering har muliggjort et voksende kommercielt marked for ulovligt intimt materiale.

Download PDF

Senest opdateret 23-05-2025.

Kontakt

Hvad er 'leaks'? Betydning og konsekvenser

Lækkede videoer og billeder af personer i intime eller seksuelle situationer omtales ofte misvisende som ’leaks’ på fx sociale medier. Leaks kan derfor dække over ulovlig billeddeling, som typisk har store konsekvenser for ofrene.

Hvad er 'leaks'?

Omfanget af ulovlig billeddeling i Danmark

Hvor og hvordan foregår ulovlig billeddeling?

Hvem udsættes for ulovlig billeddeling?

Konsekvenser ved ulovlig billeddeling (misvisende: leaks)

Spørgsmål og svar

Digitalt ansvar anbefaler

Danmark bør arbejde for, at Telegram pålægges de samme EU-forpligtelser

digitalt ansvar anbefaler

Digitale tjenester skal forpligtes på at fjerne ulovligt indhold

Læs mere om ulovlig billeddeling

Digitalt Ansvars seneste analyser og undersøgelser af fænomenet 'leaks' og ulovlig billedeling

Delt uden samtykke på Telegram

Kontakt

Genvej til

Støtte