Hvad er digitale krænkelser?

Hvad dækker digitale krænkelser over?

Ny teknologi, sociale medier og et internet, der aldrig sover, har skabt nye former for personrettede angreb og krænkelser, som er svære at samle i én fælles betegnelse. Der findes enkelte definitioner, som rummer nogle, men ikke alle typer handlinger. “Digitale sexkrænkelser” bruges fx om en række forskellige digitale krænkelser, herunder grooming, chikane, hurtcore, billedmanipulation, doxxing mv., selvom det seksuelle aspekt langt fra er til stede i alle tilfældene. Det er i stedet fælles for dem alle, at de kan forvolde psykisk skade eller krænke den forurettede.

Derfor har Digitalt Ansvar sammen med vores medlemmer, organisationer og fagpersoner udarbejdet en definition af begrebet ”digital vold” samt principper og anbefalinger, der skal bidrage til en mere tidssvarende og effektiv beskyttelse mod digital vold. Digital vold kan defineres som digitale handlinger egnede til at skade en person psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd. I dag taler man altså i højere grad om specifikke typer af digital vold, herunder grooming, ulovlig billeddeling, sextortion mv. Læs mere om digital vold i vores forståelsespapir.

Læs også: Hvad er digital vold, krænkelser og chikane?

Former for digitale krænkelser

Digitale krænkelser dækker over handlinger, der i større eller mindre grad kan være krænkende for andre, og som ofte har karakter af digital vold. Det er digital vold, uagtet at hensigten ikke har været at skade eller krænke offeret. Herunder finder du et mindre udsnit af typer af digitale krænkelser, omfattet af straffeloven:

• Hacking: §263
• Identitetstyveri: §264e
• Billeddeling uden samtykke: §264d (dette gælder også i sager om deling af manipuleret seksuelt materiale (tidl. kendt som deepfakes), f.eks. AI-generet pornografisk materiale. Selve produktionen af manipuleret seksuelt materiale står også til at blive kriminaliseret i 2025.
• Doxxing, som er offentliggørelse af privat information om en anden såsom vedkommendes navn, adresse, kontaktoplysninger eller andre personfølsomme oplysninger uden samtykke. Kan fx straffes efter §264d for videredeling af meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold uden samtykke eller §266 for trusler.
• Deling og produktion af overgrebsmateriale mod børn: §235
• Grooming: §231
• Sextortion: §225, som er afpresning eller trusler om fx deling af intimt materiale af en person, hvis vedkommende ikke gør, hvad afpresseren forlanger.

Hvor mange udsættes for digitale krænkelser?

I Digitalt Ansvars undersøgelse af digital vold fra 2023, fortæller 35 procent af de adspurgte, at de har været udsat for uberettiget deling eller misbrug af private oplysninger eller indhold inden for det seneste år. Dette kan fx være fotografering uden samtykke, billedmanipulation, doxxing eller identitetsmisbrug. 12 procent af de adspurgte fortæller derudover, at de har været udsat for andre former for digital vold inden for det seneste år, fx grooming, sextortion, digital stalking eller modtagelse af uønsket seksuelt billedmateriale.

I Digitalt Ansvar arbejder vi indgående med digitale krænkelser og voldsformer. Du kan fx læse mere om vores afdækning af køb og salg af intimt billedmateriale på platformen Telegram i undersøgelsen Delt uden samtykke fra 2023 eller blive klogere på nye former for digital afpresning i rapporten Digital vold i Danmark II: Nye former for afpresning.

Læs også: Hvad er ulovlig billeddeling?

Konsekvenser ved digitale krænkelser

Det at være udsat for en digital krænkelse kan have store konsekvenser for ofret og kan sidestilles med at blive udsat for psykisk vold. Sagerne er ofte svære at opklare, og den forurettede bliver i mange tilfælde nødt til at leve med konsekvenserne i urimeligt lang tid. Det skyldes, at man i rigtig mange tilfælde som offer på den ene eller anden måde er blevet kompromitteret online og aldrig kan føle sig sikker på, at f.eks. billed- eller videomateriale, samtaler eller manipuleret materiale ikke fortsat ligger et sted på internettet.

Det kan have uoverskuelige konsekvenser at blive udsat for digitale krænkelser. For rigtig mange kan det få sociale konsekvenser, fordi man som offer er i tvivl om, hvem kan stole på, og fordi den første reaktion for manges vedkommende vil være skam over at være blevet snydt eller forrådt.

"Jeg følte mig magtesløs, fordi det var jo sket fuldstændig uden for min kontrol og uden for mit samtykke (...) Jeg syne, det var enormt ydmygende, og jeg følte, at han [gerningsperson] ikke havde respekt for mig (...)
Mit samtykke var ligesom ikke bigtigt (...) Der var også en ekstra dimension af, at han ligesom i en eller anden grad har blæret sig med det - det der med, at han sådan er vild eller sej i hans vennegruppe - det er supermeget på bekostning af mig."
- Kvinde, 24 år, offer for videregivelse af videomateriale uden samtykke
_{Kilde: Digitalt Ansvar rapport, Delt uden samtykke, fra 2024.}

Læs også: Hjælp til digital vold