Sociale mediers påvirkning og fastholdelse

Danskerne bruger stadig mere tid på deres mobiltelefoner, selvom en undersøgelse foretaget af Norlys i 2025 viser, at 42 % gerne vil være mindre afhængig af teknologi og sociale medier.

Især sociale medier, der benytter en stribe mekanismer til at fastholde vores opmærksomhed, har et fast tag i os. Mange har sikkert forsøgt at bruge mindre tid på telefonen –især den tid, der ikke føles meningsfuld – kun for alligevel at finde dem selv på et socialt medie i færd med åndsfraværende at scrolle igennem indhold, de knap nok finder interessant.

Men hvilke redskaber og teknologi benytter sociale medier til at fastholde vores opmærksomhed?

Typer af fastholdelsesmekanismer

Opmærksomhed er en begrænset ressource, derfor gør sociale medier alt i deres magt for at maksimere den tid, som vi bruger på dem.  

Sociale medier skal derfor ikke forstås som én ting; de består i stedet af en blanding af mange forskellige funktioner (fx ’like’-knappen og evigheds-scroll).

Disse funktioner er blevet udviklet og implementeret på sociale medier hen ad vejen, så det Facebook, der fx blev introduceret i 2004, har meget lidt til fælles med det Facebook, vi kender i dag.

Læs også: Børn og sociale medier

Ved at forstå de forskellige funktioner, som sociale medier anvender, kan vi få et klarere billede af, hvordan de fastholder vores opmærksomhed.

Der er mange forskellige fastholdelsesmekanismer på sociale medier. Overordnet set kan man dog opdele dem i to typer:

1. Sessionsantalsforøgende mekanismer. Denne type er karakteriseret ved, at den forsøger at forøge antallet af sessioner på sociale medier, altså antal gange man har telefonen oppe af loven, og man åbner appen.
2. Sessionsforlængende funktioner: Denne type er karakteriseret ved, at den forsøger at forlænge hver enkelt session på det sociale medier, altså når telefonen er oppe af lommen, og man har åbnet appen, hvordan forlænges tiden anvendt der?

Disse to arbejder selvfølgelig sammen, sådan den ene hjælper til at få brugere til åbne det sociale medie, mens den anden hjælper til at fastholde brugere på det sociale medie.

I Digital Ansvar mener vi, at disse brugere af sociale medier bør have en større kontrol over, hvilke fastholdelsesmekanismer sociale medier anvender. Det burde derfor fx være muligt at slå evighedscrolling fra.

Læs også: Anbefalet skærmtid

Sådan fungerer sociale mediers anbefalingsalgoritmer

Sociale medier overvåger din færden for at finde frem til hvilket indhold, som fastholder og fanger din opmærksomhed mest, for så derefter at fodre dig med mere og mere af det samme. Det betyder i praksis, at du kan ende med kun at blive præsenteret for få emner.

Hvis du ofte interagerer med indhold med rejser, vil du altså få vist mere rejseindhold. Det samme gør sig dog også gældende, hvis fx et sårbart barn interagerer med voldelige videoer, selvskade eller radikaliseret indhold.

Vi har bl.a. dokumenteret, hvordan TikTok og Instagram anbefaler selvskadeindhold til børn i vores undersøgelse af TikToks anbefalingsalgoritme og Instagrams håndtering af selvskadeindhold.

Du kan ændre i, hvad sociale medier har kategoriseret som dine eller dit barns interesser. På den måde kan du helt eller delvist nulstille din personlige algoritme, som bestemmer, hvad du præsenteres for.

Læs også: Hvordan påvirker AI individet og samfundet?

Gamificering af sociale medier

Mange sociale medier bruger spil-elementer som badges, point, titler og små præmier for at fastholde din opmærksomhed. Elementerne fungerer som hyppige, små belønninger, der lokker dig til at vende tilbage og blive lidt længere.

Synlige titler og point tilllægger ens aktivitet betydning i forhold til bl.a. sociale relationer. Jo mere du deltager, jo mere progression får du – hvilket igen øger lysten til at fortsætte.

Sådan virker det:

• ‍Skaber synlige hierarkier og anerkendelse (fx “top fan”, niveauer, trofæer).
• Udnytter status og konkurrence til at motivere mere aktivitet.
• Progression (flere point/badges) belønner hyppige besøg og længere sessioner.

Eksempler fra platforme:

• Snapchat: Emojis og “streaks” bedømmer relationer og kan presse brugere til daglige interaktioner for at bevare streaken.
• Reddit: Karma og awards fungerer som synlig score for aktivitet og popularitet.
• Facebook: Badges som “top fan” og “bidragsyder” vises ved siden af ens profilnavn og inviterer til mere deltagelse for at opnå/beholde titler.

Flere eksempler på fastholdelsesmekanismer

Evighedsscroll

‍Evighedscroll er en funktion, der automatisk indlæser og viser nyt indhold, når en bruger nærmer sig bunden af den nuværende side/feed på et socialt medie, hvilket skaber en uendelig strøm af indhold. Udover at dette maksimerer den tid, som brugere anvender på sociale medier, kan det i kombination med anbefalingsalgoritmen lede til ”doom scrolling”, som beskriver en proces, hvor en bruger bliver udsat for en stor mængde negativt indhold. Evighedsscroll er en sessionsforlængende funktion.

Autoplay

‍Autoplay refererer til en funktion, hvor videoindhold automatisk starter med at afspille, når man fx åbner en app, scroller ned over videoindhold eller så snart det nuværende videoindhold er færdigt med at afspille og man præsenteres for en ny video. Autoplay er en sessionsforlængende funktion.

Push-notifikationer

‍Push-notifikationer er beskeder, som viser sig på din telefon og notificerer dig om, at du har fået en ny besked, et ´like´ eller en ny venneanmodning. Sociale medier bruger også push-notifikationer til at sende beskeder om nye videoer, som måske kunne have ens interesse. Push-notifikationer er en sessionsforlængende funktion.

Anbefalingsalgoritme

‍Anbefalings/kurateringsalgoritmer bruger data om brugerens tidligere adfærd til at forudsige, hvilket indhold brugeren vil finde interessant og engagerende. I begyndelsen præsenterede kurateringsalgoritmer på sociale medier brugeren for indhold, som brugerens venner lagde op, men sociale medier har sidenhen bevæget sig over mod at præsentere indhold, som brugeren er interesseret i uanset, hvem der har produceret indholdet. Det betyder i praksis, at brugere kan ende med kun at blive præsenteret for få emner for at fastholde deres interesse. Det er harmløst, hvis det fx er fodbold eller kattevideoer, men mere problematisk, hvis det fx er selvskade- og selvmordsindhold. Det kan du læse mere om i vores analyse af TikToks anbefalingsalgoritme.

Anbefaling- og kurateringssalgoritmer er en sessionsforlængende funktion.

Gamificering

Mange sociale medier bruger badges, præmier og konkurrenceelementer for at belønne brugernes engagement og fastholde deres interesse.

Elementerne fungerer som små belønninger, der har til hensigt at få dig til at fortsætte med at interagere regelmæssigt.

De spiller på psykologiske mekanismer som anerkendelse, status og konkurrence.

Gamification på sociale medier er med til at fastholde børn så vel som voksne, fordi:

• Det skaber sociale hierarkier, hvor brugerne får synlige tegn på aktivitet og anerkendelse
• Spil-elementer kan lokke brugerne til at forbedre eller fastholde deres position
• Øget aktivitet fører til progression og større belønning