Børn på sociale medier
Mange børn og unge bliver eksponeret for ulovligt, stødende eller ikke alderssvarende indhold, når de er på sociale medier. Det er udfordrende at beskytte dem, da platformenes indholdsmoderation ofte er mangelfuld, ligesom de heller ikke effektivt verificerer, om brugerne faktisk lever op til alderskravene.
.jpg)
Børns sikkerhed på nettet
Børn og unge kan nemt støde på skadeligt, ulovligt eller ikke alderstilsvarende indhold, når de bruger internettet og sociale medier. Derfor er der et stigende behov for løsninger, der kan skabe bedre beskyttelse for børn og unge – herunder mere præcise metoder til verificering af alder.
Aldersverifikation på sociale medier i dag bygger ofte på selvangivelse, hvor brugerne selv oplyser deres alder, når de opretter en profil. Dette gør det let at påstå, at man er ældre, end man er. Problemet forstærkes, når platformene ikke efterfølgende tjekker eller håndhæver, om oplysningerne er korrekte.
Derfor er det bl.a. muligt for flertallet af børn og unge i Danmark at oprette en profil på sociale medier, før de opfylder alderskravet på 13 år.
Læs mere om: Aldersverifikation på sociale medier
Sociale mediers påvirkning på børn og unge
Flere undersøgelser viser, at sociale medier kan påvirke børn og unges trivsel negativt. Det vedvarende sammenligningspres er belastende, og fordi adgangen til platformene er konstant, kan brugen foregå når som helst og hvor som helst. Den konstante tilstedeværelse kan reducere søvnkvaliteten og forstyrre sunde vaner.
Algoritmer prioriterer ofte indhold, der forstærker kropsidealer eller skaber konflikter, fordi netop den type indhold typisk udløser meget interaktion mellem brugere.
En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2025 viser bl.a.:
- Piger udviser oftere tegn på afhængighed af sociale medier end drenge – uanset alder.
- Blandt de 13–17-årige er tendensen tydelig: 31 % af pigerne oplever moderate til alvorlige symptomer på afhængighed
- 29 % af børn og unge bruger oftere, meget ofte eller altid mere tid på sociale medier, end de selv ønsker.
- Pigers skoletrivsel falder ofte omtrent samtidig med, at de får deres første smartphone.
- Børn og unge med lavere grad af selvkontrol bruger i gennemsnit ca. 25 minutter mere dagligt på sociale medier, fastholdes i højere grad på platformene og har flere symptomer på afhængighed end jævnaldrende med højere selvkontrol.
Hvad kan sociale medier gøre for at beskytte børn og unge i højere grad?
De sociale medier kan gøre meget mere for at beskytte børn på deres platforme. De kan bl.a. sikre, at børn ikke nemt og enkelt kan oprette en profil, før de er 13 år og derfor reelt håndhæve aldersgrænsen. De kan ansætte flere til at finde og fjerne det skadelige og ulovlige indhold, og de kan bygge sikkerhedsmekanismer ind i deres algoritmer.
Mere indbygget sikkerhed i fx anbefalingsalgoritmen vil bl.a. betyde, at den ikke giver mere og mere af det samme, når det drejer sig om skadeligt eller ulovligt indhold. Et barn, som fx viser interesse for en enkelt depressiv video, vil derfor ikke efterfølgende blive præsenteret for flere videoer med bl.a. selvskadende børn, som det er tilfældet i dag. Det kan du læse mere om her.
Hvad siger lovgivningen?
EU's Digital Services Act (DSA) er en milepæl i reguleringen af sociale medier. Forordningen stiller større krav til bl.a. store sociale medier om at fjerne ulovligt indhold, beskytte børn mod risici, ligesom loven skal sikre, at platformene ikke opererer med funktioner, som er skadelige, som fx visse former for algoritmer og fastholdelsesmekanismer.
Loven, der trådte i kraft fuldt ud i februar 2024, har dog stadig ikke stået sin endelige prøve ved EU-domstolen, trods flere igangværende sager. Det skyldes bl.a., at Kommissionen er afhængig af solid dokumentation, som præcist og systematisk kan bevise, at et navngivet socialt medie fx ikke beskytter børn mod overgreb eller mod ulovligt indhold.
Den slags dokumentation er omfangsrig at indsamle, og fordi Kommissionen ikke selv indsamler dokumentation, er de afhængige af medlemsstaterne for at igangsætte sager mod fx sociale medier. I Digitalt Ansvar er vi i tæt kontakt med Kommissionen og sender dokumentation til EU ifm. vores undersøgelser.
Spørgsmål og svar
Relaterede emner:
Digitalt Ansvar seneste undersøgelser om børn og unge på sociale medier
Snapchats håndtering af narkosalg på deres platform
Digitalt Ansvar har undersøgt Snapchats håndtering af brugeranmeldelser, der drejer sig om narkosalg. Den konkluderer, at Snapchat ikke i tilstrækkelig grad reagerer på brugeranmeldelser af de ulovlige profiler.
Instagrams forældrekontrol
Digitalt Ansvar har kortlagt Instagrams nye teenageprofiler og de udvidede forældrekontrol-funktioner, der skal beskytte unge brugere og give forældre tryghed. Konklusionen viser, at tiltagene er nemme at omgå.
Instagrams selvskadebedrag
Undersøgelsen viser, at Instagram stadig ikke fjerner voldsomt selvskadeindhold og stik imod deres egen udmelding fravælger at bruge kunstig intelligens til automatisk at fjerne indholdet.
TikToks mørke universer
En undersøgelse af, hvad TikTok eksponerer brugere, med interesse for selvskade, selvmord og psykisk lidelse, for på deres Til dig-side.
Digital vold i Danmark II
Anden del: Nye former for afpresning. Digital vold er en ny voldsform, som vi har manglet et fælles sprog og forståelse for. Rapporten ser nærmere på digital vold som problemstilling herunder de juridiske rammer for fænomenet. Derudover dykker rapporten ned i digital afpresning.
