Børn på sociale medier
Flere børn og unge møder ulovligt, skadeligt eller ikke alderssvarende indhold på sociale medier. Beskyttelsen svækkes af, at platformenes indholdsmoderation ofte er mangelfuld, og at de samtidig ikke effektivt verificerer, om brugerne faktisk lever op til alderskravene.
.jpg)
Børns sikkerhed på nettet
Børn og unge kan blive eksponeret for skadeligt, ulovligt eller ikke alderssvarende indhold, når de bruger internettet. Derfor er der et stigende behov for løsninger, der kan styrke beskyttelsen af børn og unge online, herunder mere præcise og effektive metoder til aldersverifikation.
I dag bygger aldersverifikation på sociale medier og andre digitale tjenester ofte på selvangivelse, hvor brugerne selv oplyser deres alder, uden at denne information verificeres af de digitale tjenester. Det gør det let at angive en højere alder end den man reelt har.
Derfor kan mange børn og unge i praksis oprette en profil på sociale medier, før de lever op til aldersgrænsen på 13 år, som på nuværende tidspunkt gælder for de fleste sociale medier.
Læs mere om: Aldersverifikation på sociale medier
Sociale mediers påvirkning på børn og unge
Flere undersøgelser peger på, at overdreven brug af sociale medier kan have en negativ påvirkning på børn og unges trivsel.
Det konstante sammenligningspres fra både venner og fremmede på sociale medier kan være belastende for børn og unge, og fordi de fleste har adgang til platformene hele tiden, kan brugen foregå når som helst og hvor som helst.
Det kan forringe søvnkvaliteten og forstyrre sunde vaner. Samtidig fremhæver algoritmer ofte indhold, der forstærker kropsidealer eller skaber konflikt, fordi netop den type indhold typisk skaber høj interaktion blandt brugerne.
En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2025 viser bl.a.:
- Piger udviser oftere tegn på afhængighed af sociale medier end drenge – uanset alder.
- Blandt de 13–17-årige er tendensen tydelig: 31 % af pigerne oplever moderate til alvorlige symptomer på afhængighed
- 29 % af børn og unge bruger oftere, meget ofte eller altid mere tid på sociale medier, end de selv ønsker.
- Pigers skoletrivsel falder ofte omtrent samtidig med, at de får deres første smartphone.
- Børn og unge med lavere grad af selvkontrol bruger i gennemsnit ca. 25 minutter mere dagligt på sociale medier, fastholdes i højere grad på platformene og har flere symptomer på afhængighed end jævnaldrende med højere selvkontrol.
Hvad kan sociale medier gøre for bedre at beskytte børn og unge?
Sociale medier kan gøre langt mere for at beskytte børn og unge på deres platforme. De kan blandt andet håndhæve aldersgrænsen mere effektivt, så børn ikke uden videre kan oprette en profil, før de er fyldt 13 år. De kan også investere mere i at opdage og fjerne skadeligt og ulovligt indhold og indbygge stærkere sikkerhedsmekanismer i deres algoritmer.
Mere indbygget sikkerhed i for eksempel anbefalingsalgoritmer vil betyde, at børn ikke automatisk bliver mødt af mere af det samme skadelige indhold. Hvis et barn for eksempel ser én depressiv video, bør det ikke føre til, at platformen efterfølgende anbefaler flere videoer med selvskade eller andre sårbare børn og unge. Det kan du læse mere om her.
Hvad siger lovgivningen?
EU’s Digital Services Act (DSA) er en milepæl i reguleringen af sociale medier. Forordningen stiller større krav til især de største platforme om at håndtere ulovligt indhold, beskytte børn mod risici og begrænse skadelige designvalg, herunder visse anbefalingssystemer og fastholdelsesmekanismer.
Loven blev fuldt anvendelig i februar 2024, men er endnu ikke endeligt afklaret ved EU-domstolene, selv om flere sager allerede kører. Håndhævelse kræver ofte omfattende og systematisk dokumentation, som kan vise, hvordan en navngiven platform svigter i beskyttelsen af børn eller i håndteringen af ulovligt indhold.
Kommissionen kan selv åbne sager mod de største platforme, men dokumentation fra civilsamfund, forskere og nationale myndigheder spiller en vigtig rolle. I Digitalt Ansvar er vi i tæt kontakt med Kommissionen og sender løbende dokumentation til EU i forbindelse med vores undersøgelser.
Vores dokumentation bliver allerede brugt i praksis. Blandt andet indgår vores undersøgelse om narkosalg på Snapchat nu som en del af bevismaterialet i EU’s sag mod Snapchat om børns sikkerhed online. Det kan du læse mere om her.
Spørgsmål og svar
Relaterede emner:
Digitalt Ansvar seneste undersøgelser om børn og unge på sociale medier
Snapchats håndtering af narkosalg på deres platform
Digitalt Ansvar har undersøgt Snapchats håndtering af brugeranmeldelser, der drejer sig om narkosalg. Den konkluderer, at Snapchat ikke i tilstrækkelig grad reagerer på brugeranmeldelser af de ulovlige profiler.
Instagrams forældrekontrol
Digitalt Ansvar har kortlagt Instagrams nye teenageprofiler og de udvidede forældrekontrol-funktioner, der skal beskytte unge brugere og give forældre tryghed. Konklusionen viser, at tiltagene er nemme at omgå.
Instagrams selvskadebedrag
Undersøgelsen viser, at Instagram stadig ikke fjerner voldsomt selvskadeindhold og stik imod deres egen udmelding fravælger at bruge kunstig intelligens til automatisk at fjerne indholdet.
TikToks mørke universer
En undersøgelse af, hvad TikTok eksponerer brugere, med interesse for selvskade, selvmord og psykisk lidelse, for på deres Til dig-side.
Digital vold i Danmark II
Anden del: Nye former for afpresning. Digital vold er en ny voldsform, som vi har manglet et fælles sprog og forståelse for. Rapporten ser nærmere på digital vold som problemstilling herunder de juridiske rammer for fænomenet. Derudover dykker rapporten ned i digital afpresning.
