aldersverifikation på sociale medier

Det kan være svært at beskytte børn, da indholdsmoderationen på sociale medier og andre digitale tjeneste ofte er ineffektiv, og fordi tjenesterne ikke i tilstrækkelig grad kontrollerer, om brugerne er gamle nok til at være på deres platforme.

Derfor er der behov for løsninger, der beskytter børn mod at møde indhold der ikke er aldersvarende. En af disse løsninger er effektiv aldersverifikation.

Hvad er aldersverifikation?

Aldersverifikation er en proces, der bruges til at bekræfte en persons alder på nettet. Det kan ske på flere måder, fx ID-verifikation, selvrapportering eller ansigtsgenkendelse.

EU er på vej med en såkaldt digital tegnebog, der skal være med til at sikre, at internetbrugere rent faktisk har den alder, som de angiver, at de har. Danmark bliver et af de første lande til at koble sig på løsningen og teste denne form for aldersverifikation.

Den første version af appen forventes udrullet i foråret 2026.

Læs også: Børn og sociale medier

Hvorfor aldersverifikation? 

Aldersverifikation er afgørende, hvis børn skal beskyttes bedre mod skadeligt, uegnet eller aldersbegrænset indhold på sociale medier og andre digitale tjenester.

Ved at sikre, at kun brugere med med den rette alder får adgang til visse typer af indhold og tjenester, kan vi mere effektivt forhindre, at børn og unge tilgår hjemmesider og sociale medier med indhold, der ikke er lavet til dem.

I dag er de løsninger, mange platforme bruger, ofte utilstrækkelige og lette at omgå. Derfor er der behov for mere pålidelige løsninger, som i højere grad kan håndhæve aldersgrænser i praksis.

Selvrapportering

I dag sker aldersverifikation ofte via selvrapportering, hvor brugere selv angiver deres alder, når de opretter en profil på sociale medier eller tilgår en digital tjeneste. Det er dog nemt at udgive sig for at være ældre, end man er. Problemet forværres, når sociale medier ikke kontrollerer eller håndhæver de oplysninger, som brugeren selv angiver.

Det betyder, at børn og unge kan få adgang til indhold, funktioner og digitale miljøer, som ikke er alderssvarende. Selvrapportering giver derfor ikke den beskyttelse, som børn og unge har brug for online.

Læs også: Forældrekontrol på sociale medier

Hvad skal børn og unge beskyttes mod?

Aldersverifikation kan være med til at beskytte børn og unge mod indhold og tjenester, der ikke er alderssvarende eller i nogle tilfælde ulovlige. Det gælder blandt andet hjemmesider, der sælger produkter, som børn ikke lovligt må købe, såsom alkohol og tobaksprodukter, men også sider med pornografisk eller voldeligt indhold.

Aldersverifikation er også vigtig på sociale medier, hvor mindreårige kan blive eksponeret for skadeligt indhold eller udsat for ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser. Det kan for eksempel være voldeligt indhold, grooming eller materiale med ekstremistiske og radikaliserende budskaber.

Efter EU’s forordning om digitale tjenester, Digital Services Act (DSA), har meget store onlineplatforme og søgemaskiner et særligt ansvar for at beskytte børn og unge. I visse tilfælde kan det også indebære brug af værktøjer til alderskontrol. Det kan du læse mere om her.

Aldersgrænse på sociale medier

For at beskytte børn og unge på sociale medier og andre digitale tjenester er det vigtigt at implementere klare aldersgrænser som overholdes i praksis.

En undersøgelse fra Børns Vilkår fra 2024 peger på, at omtrent halvdelen af danske 10-årige allerede har en konto på sociale medier, selvom de fleste tjenester formelt kræver, at brugerne er mindst 13 år.

Derudover viser tal fra 2021, at danske børn i gennemsnit er 12,8 år, første gang de støder på porno, selvom pornosider har en aldersgrænse på 18 år. Tilsammen understreger det, at de digitale tjenester ikke får håndhævet deres egne alderskrav.

Udfordringen er derfor ikke først og fremmest manglen på regler, men manglen på effektiv håndhævelse. Det understreger behovet for mere pålidelig aldersverifikation, hvis børn og unge skal beskyttes bedre online.

Hvilke udfordringer er der ved aldersverifikation?

Aldersverifikation kan styrke beskyttelsen af børn og unge online. Men aldersverifikation kommer også med en række udfordringer, der skal adresseres for at sikre en balance mellem beskyttelse af mindreårige og respekt for grundlæggende rettigheder og friheder.

En central udfordring er databeskyttelse. Når brugere skal verificere deres alder, kan det kræve deling af personoplysninger, og det øger risikoen for datalæk, misbrug eller unødig registrering af følsomme oplysninger. Derfor er det afgørende, at aldersverifikation bliver udformet med fokus på høj datasikkerhed og stærk beskyttelse af privatlivet.

Læs også: Skadeligt og ulovligt indhold

En anden udfordring er hensynet til grundlæggende rettigheder og friheder. Aldersverifikation skal indrettes på en måde, der beskytter mindreårige uden unødigt at begrænse privatliv, ytringsfrihed eller adgang til information. Der skal med andre ord være en rimelig balance mellem effektiv børnebeskyttelse og respekten for alle brugeres rettigheder.

Cybersikkerhed er også en væsentlig del af problemstillingen. Systemer til aldersverifikation skal være robuste nok til at modstå hacking, identitetssvindel og andre former for cyberangreb, som kan kompromittere både brugernes data og tilliden til løsningen.

Aldersverifikation er derfor ikke en løsning på alle problemer online. Men det er et vigtigt redskab, hvis børn og unge skal beskyttes bedre mod indhold og digitale miljøer, der ikke er alderssvarende. Løsningen kræver dog, at aldersverifikation bliver implementeret på en måde, der også tager hensyn til privatliv, datasikkerhed og grundlæggende rettigheder.