Hvad er hurtcore?

Hvad dækker hurtcore over?

Hurtcore er en form for digital afpresning, hvor en gerningsperson truer eller manipulerer offeret til at gøre skade på sig selv. Handlingerne kan være af voldelig, nedværdigende eller seksuel karakter og variere fra små gerninger til mere ekstreme handlinger. Gerningspersoner kan have et ønske om at videredele materialet i netværk, men det kan også alene være materiale, der udveksles mellem offer og gerningsperson.

Hurtcore hænger ofte sammen med sextortion, som er afpresning eller trusler om fx deling af intimt materiale, hvis ikke offeret gør, som gerningsmanden forlanger – i dette tilfælde gør skade på sig selv eller andre.

‍‍Digital afpresning er en underkategori til digital vold, da truslerne har store konsekvenser for offeret psykisk og for dets privatliv og omdømme. I hurtcore-sager er det dog ikke kun truslerne, men også de voldelige handlinger, truslerne medfører, der har alvorlige konsekvenser for ofrene.

Læs også: Ulovlig billeddeling

Statistik på hurtcore

Der findes lige nu ingen tal på, hvor mange danskere, der hvert år udsættes for specifikt hurtcore. Digitalt Ansvars tal fra 2020-2023 viser dog, at ca. 5% af voksne danskere, der bruger internettet mindst én gang om ugen, har været udsat for digital afpresning inden for de seneste 12 måneder.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så er antallet af anmeldelser om afpresning steget med 400% fra 2016-2022. Der findes ingen tal på, hvor mange af anmeldelserne, der omhandler digital afpresning, bl.a. fordi der ikke eksisterer en selvstændig kategori til anmeldelser af digital afpresning.

‍Læs rapporten: Digital vold i Danmark 2: Nye former for afpresning (2023)

Sager om hurtcore

Der findes flere eksempler på straffesager omhandlende hurtcore både i udlandet og herhjemme. I 2018 blev en brite ved navn Matthew Falder fx idømt 32 års fængsel i en af Storbritanniens mest opsigtsvækkende sager om hurtcore.

Via falske profiler på sociale medier manipulerede han gennem en årrække sine ofre til at sende intimt materiale eller kompromitterende oplysninger. Materialet brugte han til at afpresse ofrene til at gøre skade på sig selv eller andre, optage det og sende det til ham, hvorefter han delte det i lukkede netværk på dark web.

Matthew Falder blev dømt for 137 alvorlige forhold, herunder seksuelle overgreb mod børn, fremstilling af overgrebsmateriale og afpresning. Sagen dannede præcedens, fordi den viste, at online-baserede seksuelle overgreb og afpresning og distribution af overgrebsmateriale kan sidestilles med de mest alvorlige former for seksuel udnyttelse og straffes derefter.

Der findes også eksempler på større, organiserede netværk, såsom det berygtede ‘764’, hvis ledende medlemmer blev anholdt og sigtet i april 2025 for bl.a. medvirken til produktion og deling af hurtcore blandt mindreårige.

Hurtcore i Danmark

Herhjemme blev en 22-årig mand i 2020 idømt 6 års fængsel for at have udsat i alt 169 piger og unge kvinder for bl.a. hurtcore. Efter at have fået kontakt til ofrene på bl.a. Snapchat, manipulerede han dem til at sende nøgenbilleder. Billederne truede han med at offentliggøre, medmindre ofrene udførte og dokumenterede handlinger af ydmygende og voldelig karakter eller udsatte andre for overgreb.

Manden blev bl.a. dømt efter Straffelovens regler om voldtægt og andre seksuelle overgreb (§§ 216-224) samt § 225, som også dækker andre seksuelle handlinger end samleje. Du kan læse hele historien i DR's feature her.

I 2022 blev § 225 udvidet yderligere, så det nu tydeligt fremgår, at den også dækker situationer, hvor ofret bliver presset eller truet til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, som det er tilfældet i sager om hurtcore og sextortion.

Den første dom efter de nye bestemmelser faldt i en sag i 2023, hvor en 25-årig mand havde udsat sin kæreste for hurtcore, bl.a. ved at tvinge hende til at udføre grove seksuelle handlinger på sig selv, mens han filmede og instruerede det.

Læs også: Ordbog for digital vold

Hvordan foregår hurtcore?

Hurtcore begynder typisk med, at gerningspersonen opbygger et tillidsforhold til sit offer, fx ved grooming, eller på anden måde skaber en afpresningssituation. Det kunne være at lokke offeret til at dele intimt eller andet kompromitterende materiale el. oplysninger.

Materialet bruges så til at afpresse offeret til at udføre skade på sig selv. Ofte instruerer gerningsmanden offeret i at torturere sig selv, herunder at filme eller tage billeder af det og dele det med gerningspersonen. Hurtcore handler typisk om at nedgøre og ydmyge offeret, og det er ofte forbundet med ekstreme og voldelige, seksuelle præferencer.

Materialet deles eller sælges typisk i lukkede eller krypterede dele af internettet. I dansk ret behandles hurtcore efter straffelovens § 225, der henviser til de alvorligste seksualforbrydelser i §§ 216-224.

Når der er tale om børn, regnes fremstilling og deling af hurtcore ikke bare som ulovlig besiddelse af materiale, men som egentlige seksuelle overgreb – med tilsvarende høje straffe. Hvis materialet viser voksne, kan det også straffes efter de samme bestemmelser, for eksempel som voldtægt eller tvang.

Konsekvenser for ofre og samfundet

Hurtcore skader ofre alvorligt både fysisk og psykisk, ofte børn og andre udsatte grupper. Det understøtter en global, kriminel økonomi, der trives på anonymitet. Samfundsmæssigt skaber det frygt og stiller krav til bedre lovgivning og teknologiske løsninger for at forhindre denne type digital vold, som ellers er meget svær at stoppe, bl.a. på grund af det stigma og den skam, der er forbundet med hurtcore for offeret.

Konsekvenser for ofre og samfundet

Myndigheder verden over arbejder på at opspore og lukke netværk, der sælger og dermed faciliterer hurtcore. Dette inkluderer avancerede teknologier og internationale samarbejder. Det er dog en konstant kamp mod udviklingen af krypteringsteknologi, som kriminelle bl.a. bruger til at skjule sig.

Som pårørende til unge eller andre sårbare mennesker, der bevæger sig rundt på internettet, opfordrer vi til, at man taler om fx grooming og afpresning, som begge er fænomener, der hurtigt kan eskalere og få langvarige psykiske og fysiske konsekvenser.

Til gengæld findes der for begge en del klare faresignaler, man bør kende, inden man fx indleder en chatsamtale med mennesker, man ikke kender.

Læs også: Afpresning på nettet

Faresignaler

Det er vigtigt at gøre børn, unge og andre sårbare mennesker opmærksomme på faresignaler, der kan indikere, at de er i fare for at blive udsat for eller inddraget i skadelig onlineaktivitet som hurtcore. Her er tre centrale faresignaler:

1. Ukendte og mistænkelige kontakter online: Hvis et barn bliver kontaktet af personer, der ønsker hemmelige samtaler eller foreslår at flytte kommunikation til krypterede apps som Telegram, Signal eller lignende, er det et rødt flag.
2. Deling af privat indhold eller pres for hemmeligholdelse: Hvis nogen presser barnet til at dele billeder, videoer eller personlige oplysninger, eller hvis de kræver hemmeligholdelse af kommunikationen, kan det være tegn på grooming eller forsøg på udnyttelse.
3. Ubehagelige eller voldelige materialer: Hvis et barn støder på indhold, der er ekstremt voldeligt eller ubehageligt, eller hvis nogen forsøger at introducere det for dem, bør de straks dele det med en betroet voksen.