Afpresning på nettet: Omfang og udbredelse

Hvor mange udsættes for afpresning på nettet?

Cirka 5% af voksne danskere, der er på nettet minimum én gang ugentligt, har været udsat for afpresning online i løbet af det seneste år. Sådan har billedet set ud siden 2020, ifølge tal fra Digitalt Ansvars rapport, Digital vold i Danmark 2: Nye former for afpresning, fra 2023. Omregnet til danskere svarer det til i omegnen af 234.000 voksne danskere. Anmeldelser af forskellige former for afpresning stiger desuden år for år.

Ifølge tal fra Rigspolitet, er antallet af anmeldelser om  - afpresning med intimt materiale - fx vokset med 27 procent fra 1200 anmeldelser i 2022 til 1536 anmeldelser i 2023. Følgende tal fra Danmarks Statistik peger desuden på en stigning i anmeldelser om digital afpresning og ulovlig tvang:

Afpresning og åger (økonomisk udnyttelse):

• 2016: 418 sager
• 2022: 2106 sager
• Stigning: 400%

Ulovlig tvang (antal ofre):

• 2016: 180 ofre
• 2022: 521 ofre
• Stigning: knap 200%
  ‍

Læs også: Hvad er digital vold og chikane?

Mange anmelder ikke afpresning på nettet

Den store stigning i anmeldelser og ofre i sager om ulovlig tvang står dog ikke mål med de 234.000 danskere, som ifølge Epinion og Voxmeters undersøgelser har været udsat for digital afpresning. Det tyder på, at der findes et stort mørketal af ofre for afpresning, som ikke anmelder forbrydelsen. Men anmeldelser er afgørende for sikkerheden på nettet.

Når digital afpresning anmeldes, hjælper det ikke kun offeret – det kan også bidrage til at stoppe gerningspersonen og forebygge, at andre bliver ramt. Hvis du, eller en du kender, har været udsat for digital afpresning, kan du finde hjælp her.

Læs også: For få danskere anmelder ulovligt indhold til sociale medier

Hvordan foregår afpresning på nettet?

Digital afpresning sker typisk gennem sociale medier eller andre beskedtjenester, hvor gerningspersonen kontakter offeret. I nogle tilfælde har personen på forhånd fået adgang til et offers private materiale som f.eks. video- eller billedmateriale eller andre personlige eller intime oplysninger som f.eks. sygdomshistorie, familierelateret information el. lign.

I andre tilfælde vil gerningspersonen forsøge at skabe tillid hos og manipulere med offeret med henblik på at få vedkommende til at dele materiale. Gerningspersonen bruger herefter det private eller kompromitterende materiale til at true offeret til enten at overføre penge eller sende mere materiale.

Læs også: Hvad er ulovlig billeddeling?

Skammen driver afpresningen

Det er oftest skammen over at have delt materialet med den anden person, der driver afpresningen, og gør det muligt for gerningspersonen at fortsætte. Som det er tilfældet med andre former for digital vold, er afpresning på nettet forbundet med meget skyld og fortrydelse over at have delt materiale.

Det at dele video- og billedmateriale er en helt naturlig del af mange menneskers tilstedeværelse på sociale medier og online generelt og er aldrig noget, man bør skamme sig over. Derimod er det vigtigt at tale om – særligt med børn og unge – at man aldrig skal gå alene med det, hvis man føler sig afpresset.

Nye teknologier giver nye muligheder for afpresning

Med digitale medier og tjenester – og ikke mindst kunstig intelligens - er der kommet nye muligheder for at udføre digital afpresning og anden vold og kriminalitet, som med stor sandsynlighed kommer til at accelerere i de kommende år. Kommer en gerningsperson i besiddelse af intimt materiale, kan det benyttes til at true et offer med deling, hvis ikke kravet om penge, modydelser eller yderligere intimt materiale opfyldes.

Digitale værktøjer, der bygger på kunstig intelligens (AI), har også gjort det mere tilgængeligt at udføre digital afpresning. Fx kan billedgenererings- eller stemmeværktøjer benyttes til at manipulere billed-, video- og lydmateriale, som kan bruges til afpresning eller identitetsmisbrug. Det kan være i form af såkaldte ’deepfakes’ eller deepfake porno’, også kaldet manipuleret seksuelt materiale. Ikke mindst er det med avancerede chatbots som ChatGPT blevet nemmere og mere effektivt at generere fx trusselsmails på flere sprog.

Former for afpresning på nettet

Der findes flere former for digital afpresning:

• Sextortion
  Sextortion dækker over afpresning eller trusler om fx deling af intimt billed- eller videomateriale af en person, hvis vedkommende ikke gør, hvad afpresseren forlanger. På trods af, at sextortion griber ind i privatlivet, har sagerne ofte karakter af at være scams med økonomisk vinding som motiv. Gerningspersonen får ofte kontakt til offeret gennem sociale medier, og særligt unge mænd er i risikozonen. Læs mere om sextortion i vores ordbog.
• Hurtcore
  Hurtcore er en form for afpresning, hvor særligt unge kvinder presses til at gøre skade på sig selv. Hurtcore starter typisk med grooming, hvor offeret overtales til at dele intime billeder. Herefter bruges materialet af gerningsmanden til at presse offeret til at filme sig selv udføre selvskadende eller nedværdigende handlinger. I 2020 blev det i Danmark afsløret, at en ung mand over en treårig periode havde udsat 169 piger og kvinder for bl.a. hurtcore. Læs mere om hurtcore i vores ordbog.
• Romance scam
  Romance scam - også kaldt kærlighedssvindel - er en form for digital svindel, hvor en gerningsperson opbygger et romantisk eller følelsesmæssigt forhold til et offer med det skjulte formål at manipulere eller afpresse offeret til at sende fx penge og gaver. Læs mere om romance scam.

Hvem bliver udsat for digital afpresning?

Alle kan i princippet blive udsat for digital afpresning, men unge og voksne mænd er blandt de hyppigste ofre, især i sager om sextortion, der ofte har et økonomisk motiv, idet gerningspersonen truer med at dele intime billeder, hvis ikke offeret sender penge.

Imidlertid oplever mange kvinder at blive afpresset for seksuelle ydelser snarere end penge. Andelen af mænd, der indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning, er i både 2020, 2022 og 2023 højere end andelen af kvinder, der indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning.

En redegørelse fra Rigspolitiet viser, at anmeldelser, hvor ordet sextortion indgår, er steget kraftigt siden 2019. Den store stigning, som politiet modtager, skyldes primært en stor stigning i sager, hvor offeret er en mand.

Anmeldelser af sextortion, hvor offeret er en mand, er vokset fra 98 i 2019 til 589 i 2022. I 2022 svarer det dermed til knap 70% af anmeldelserne af sextortion.

Læs også: Under 18 år og udsat

Hvad skal du gøre, hvis du bliver udsat for digital afpresning?

Hvis du bliver udsat for digital afpresning på sociale medier, er det vigtigt at dokumentere hele hændelsesforløbet og anmelde til politiet. Det vil sige, at du skal huske at tage screenshots af samtaler, tidspunkter, profilnavne og anden relevant information. Som udgangspunkt lyder anbefalingen, at man ikke skal betale eller gå i dialog med bagmændene. Sørg i stedet for at bevissikre og anmelde til politiet. Se også nedenfor hvor du kan få hjælp.