Digital vold og chikane

Nye former for personrettede angreb, vold og krænkelser er vokset frem i takt med den teknologiske udvikling.

Fælles for de mange forskellige krænkelser er ikke kun, at de fleste er strafbare. De forvolder skade. Ofte fordi de foregår over længere tid, og ofte fordi ofrene ikke oplever, at de kan få sat punktum i deres sag.

Det skyldes blandt andet, at gerningspersoner kan gemme sig bag anonyme profiler på nettet, og det kan være svært at få fjernet noget, så snart det er delt.

Konsekvensen er ofre og pårørende, der oplever at de rettigheder og den beskyttelse, som de har i den fysiske verden, ikke er til stede online.

I dag ved vi ikke nok om omfanget og konsekvenserne af digital vold og chikane online. Vi ved heller ikke nok om, hvordan vi forebygger volden og chikanen.

Derfor arbejder Digitalt Ansvar for at skabe viden, udvikle værktøjer og formidle anbefalinger til myndigheder, virksomheder og lovgivere for at sikre en bedre beskyttelse online.

Læs også: Digital chikane på arbejdspladsen

En ”digital handling” er en handling, der udføres ved brug af et digitalt medie eller teknologi som f.eks. en computer, tablet, GPS eller telefon. Privatliv skal forstås i overensstemmelse med begrebet ”familie- og privatliv” som defineret i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Privatlivet omfatter således også en persons omdømme og arbejdsliv.

Digital vold er dermed en samlebetegnelse for skadelige handlinger online, som både rummer ulovlige og ikke-ulovlige skadelige handlinger. Udøverne af digital vold er dertil ikke altid mennesker i kød og blod.

For virkeligheden er den, at teknologi, som algoritmer, i dag er med til at forårsage og forstærke det skadelige og voldelige, vi ser på nettet, og som griber ind i det omgivende samfund.

I Digitalt Ansvar undersøger vi løbende omfanget af digital vold blandt danskerne.

Fra hævnporno til digital vold

I Danmark blev mange først bekendt med skadelige digitale handlinger gennem begrebet ”hævnporno” og debatten om ”den hårde tone” og den ”hadefulde debat” i midten af 2010’erne.

Men hævnporno er som begreb ikke særligt dækkende, da hævn ikke altid er et motiv, og ordet kun dækker ulovlig billeddeling. Ligeledes er ”tonen” hverken dækkende eller et særligt præcist begreb, da det som udgangspunkt kun handler om sprog i debatter og synes at dække alt fra dødstrusler til vulgært sprogbrug.

For at få et fælles sprog og forståelse for de skadelige fænomener, der foregår via digitale medier og teknologier, udarbejdede Digitalt Ansvar i 2021 i samarbejde med medlemmer, organisationer og fagpersoner en fælles definition af digital vold.

Læs også: Fælles definition af digital vold

Former for digital vold og chikane

Manipuleret seksuelt materiale (MSM)

Digitalt Ansvar arbejder indgående med manipuleret seksuelt materiale (MSM). Vi ved, at omfanget stiger, og at det hovedsageligt er kvinder, der bliver ofre.

At blive offer for MSM sker både for kendte personer og ikke-kendte personer, men det har uagtet store konsekvenser og bør sidestilles med andre billedebaserede overgreb, såsom ulovlig deling af intimt billedmateriale.

Der er f.eks. tale om MSM, når et billede af en påklædt person ændres eller manipuleres, så personen fremstår nøgen på billedet. Det kender vi som falske nøgenbilleder eller deepfake porno.

I Danmark er det ulovligt at dele MSM af personer, som ikke har givet samtykke til deling. Regeringen arbejder på også at gøre fremstillingen af materialet uden samtykke ulovligt.

Læs mere om Manipuleret Seksuelt Materiale her.

Ulovlig billeddeling

Deling af privat eller intimt billedmateriale uden samtykke er en kriminalitetsform, som en relativ stor andel af den danske befolkning er udsat for, og særligt de unge er sårbare.

Videredeling er ulovlig og kan straffes efter Straffelovens §264d. Deler man videoer og billeder af børn og unge under 15 år, kan man også straffes for besiddelse og deling af seksuelt misbrug af børn.

Læs mere om ulovlig billeddeling og omfanget her.

Sextortion

Sextortion eller ”sexafpresning” er afpresning eller trusler om fx deling af intimt billed- eller videomateriale af en person, hvis vedkommende ikke gør, hvad afpresseren forlanger.

På trods af at sextortion griber ind i privatlivet, har sagerne ofte karakter af at være scams med økonomisk vinding som motiv.

Fra 2019 til 2022 er antallet af anmeldelser af sextortion steget fra 374 til 855. Det svarer til en stigning på 130%

Du kan finde flere eksempler på digital vold i vores ordbog.

Ordbog over digitale former for vold og chikane