Aldersgrænse på sociale medier
Hvad gælder for aldersgrænser på sociale medier i Danmark, og hvordan kontrolleres børn og unges alder på platformene?
Hvorfor aldersgrænse på sociale medier?
På sociale medier kan børn og unge få adgang til en stor mængde indhold, der ikke egner sig til børn. Det drejer sig blandt andet om voldeligt og seksuelt indhold, der kan virke ubehageligt og direkte skadeligt for børn. Aldersbegrænsning er reelt det eneste værktøj, der effektivt kan sørge for, at børn ikke regelmæssigt møder disse typer af indhold.
Aldersgrænser på Snapchat, Tiktok og Instagram
Snapchat, TikTok, Instagram og Facebook har i dag en aldersgrænse på 13 år i deres egne brugsvilkår. Det er imidlertid platformenes egne aldersgrænser og ikke en generel dansk lovbestemt aldersgrænse for sociale medier. Niveauet af håndhævelse af aldersgrænserne svinger meget fra platform til platform.
Læs også: Børn og sociale medier
Databehandling
Der er national regulering, der påvirker, hvordan børns data må behandles. Danmark har fastsat en grænse på 15 år for, hvornår samtykke til dataindsamling kan gives uden forældresamtykke. Det betyder, at børn og unge under 15 år skal have forældresamtykke, til at data om dem må indsamles på fx sociale medier - de kan altså ikke selv give det. Unge over 15 kan selv give samtykke.
Regeringen vil indføre aldersgrænse
Siden 2025 har man på politisk plan diskuteret indførslen af en aldersgrænse på sociale medier. I regeringsgrundlaget præsenterede den nye regering en ambition om hårdere regulering af techgiganterne – herunder indførslen af en aldersgrænse på sociale medier. Regeringen har varslet et kommende totalt forbud mod brug af sociale medier for børn under 15 år. Lovgivningen er dog ikke trådt i kraft.
Hvordan skal en aldersgrænse håndhæves?
En aldersgrænse har kun praktisk betydning, hvis det er muligt at afgøre, om en bruger er gammel nok til at få adgang til en tjeneste eller bestemt indhold.
Det kan ske gennem forskellige former for alderssikring, herunder aldersverifikation eller aldersestimering. EU-Kommissionens retningslinjer om beskyttelse af mindreårige under DSA anbefaler, at platforme anvender alderssikring, når det er nødvendigt for at beskytte børn mod aldersupassende indhold.
Kommissionen anbefaler blandt andet aldersverifikation ved adgang til voksenindhold og i tilfælde, hvor national lovgivning fastsætter en minimumsalder for brug af sociale medier.
Læs også: DSA: Forordning om digitale tjenester
EU udvikler en fælles løsning til aldersverifikation
EU-Kommissionen offentliggjorde i juli 2025 en fælles teknisk løsning til aldersverifikation. Løsningen blev teknisk klar i april 2026 og kan tilpasses og bruges af medlemslandene til nationale løsninger.
Den europæiske løsning er udviklet, så en bruger kan dokumentere, at vedkommende har nået en bestemt alder, uden samtidig at oplyse sin identitet eller præcise alder til den tjeneste, der foretager kontrollen. Løsningen er i første omgang udviklet til at dokumentere, at en bruger er over 18 år, men teknologien kan tilpasses andre aldersgrænser, eksempelvis 13 eller 15 år. Danmark er blandt de lande, der har taget del i arbejdet med den fælles europæiske løsning.
I juni 2026 blev den danske officielle ID-app AltID lanceret. AltID indeholder blandt andet et digitalt aldersbevis, som kan bruges til at dokumentere alder både fysisk og online uden at dele flere personoplysninger end nødvendigt. EU-løsningen indfører ikke i sig selv en fælles europæisk aldersgrænse for sociale medier. Den giver derimod et fælles teknisk grundlag for at kontrollere alder, når en tjeneste eller national lovgivning stiller krav om en bestemt minimumsalder.
Internationale erfaringer
Andre lande har prøvet forskellige tilgange:
• Storbritannien indskærpede i sommeren 2025 krav for at tilgå visse hjemmesider, der har indhold, der ikke er passende for børn og unge under 18. Dette inkluderede bl.a. adgang til hjemmesider med pornografisk materiale.
• Frankrig og Spanien har, ligesom mange andre europæiske lande, drøftet en aldersgrænse på sociale medier
• Australien indførte i december 2025, som det første land, en national aldersgrænse på 16 år, for at bruge sociale medier.
Spørgsmål og svar
Digitalt ansvar anbefaler
Aldersverifikation på sociale medier
I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at der skal være strengere krav til at verificere alder på sociale medier og andre digitale tjenester for at beskytte børn mod skadeligt indhold. Selvom aldersgrænsen på de fleste sociale medier er 13 år, er der ingen sikkerhedsmekanismer, der forhindrer yngre børn i at oprette sig som bruger.
Digitalt ansvar anbefaler
eu skal sætte Krav om aldersverifikation
I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at EU indfører krav om aldersverifikation ved oprettelse af en bruger på sociale medier, der har aldersgrænser, og ved adgang til hjemmesider med indhold, der ikke er tilladt for børn og mindreårige.
Aldersverifikation er et nødvendigt redskab til at opretholde et trygt digitalt miljø for de yngste brugere. Dette vil desuden sikre, at børn og unge beskyttes mod upassende og skadeligt indhold, og at deres onlineoplevelse er sikker og passende for deres alder.
Digitalt ansvar anbefaler
De sociale medier skal indføre effektiv aldersverifikation
Alle sikkerhedsforanstaltninger rettet mod børn og unge vil forblive hullede, så længe de sociale medier ikke med sikkerhed kender alderen på hver bruger.
