Aldersverifikation på sociale medier

aldersverifikation på sociale medier

Når børn og mindreårige færdes på internettet og sociale medier, risikerer de at blive eksponeret for indhold og adfærd, der er ulovligt, ubehageligt eller ikke alderssvarende.  

Det kan være svært at beskytte børn og mindreårige, da indholdsmoderationen på sociale medier ofte er ineffektiv, og tjenesterne ikke tilstrækkeligt kontrollerer, om brugerne er gamle nok til at være på deres platforme.

Derfor er der behov for løsninger, der beskytter børn og mindreårige, såsom effektiv aldersverifikation.

Hvad er aldersverifikation?

Aldersverifikation er en proces, der bruges til at bekræfte en persons alder på nettet. Det kan ske på flere måder, fx ID-verifikation, selvrapportering eller ansigtsgenkendelse.

EU er på vej med en såkaldt digital tegnebog, der skal være med til at sikre, at vi har den alder på nettet, som vi selv angiver. Danmark bliver et af de første lande til at koble sig på løsningen og teste aldersverifikation.

Den første version af appen forventes udrullet i foråret 2026.

Læs også: Børn og sociale medier

Hvorfor aldersverifikation? 

Aldersverifikation er afgørende for at beskytte børn og mindreårige mod skadeligt eller upassende indhold og ubehagelige oplevelser.

Ved at sikre, at kun personer med den rette alder får adgang til visse typer af indhold og tjenester, kan vi effektivt forhindre børn og mindreårige tilgår hjemmesider og sociale medier med indhold, der ikke er alderssvarende.

De metoder, der bruges i dag, er ofte utilstrækkelige, hvilket kræver mere pålidelige løsninger. Aldersverifikation tilbyder en konkret og praktisk måde at beskytte de yngste brugere på internettet og sikre, at deres onlineoplevelse er sikker og passende for deres alder.
‍

Selvrapportering

I dag sker aldersverifikation ofte ved selvrapportering, hvor brugere selv angiver deres alder ved oprettelse af en profil på sociale medier. Det er dog nemt at udgive sig for at være ældre, end man er. Problemet forværres, når sociale medier ikke kontrollerer eller håndhæver angivne oplysninger. Dette gør det muligt for børn og mindreårige at få adgang til indhold, der ikke er alderssvarende.

Læs også: Forældrekontrol på sociale medier

Hvad skal børn og unge beskyttes mod?

Aldersverifikation kan beskytte børn og mindreårige mod indhold, som er ikke-alderssvarende og/eller ulovligt. Dette kan omfatte hjemmesider, der sælger varer, som er forbudte for børn, såsom alkohol- og tobaksprodukter, samt sider, der indeholder pornografisk eller voldeligt indhold.

Aldersverifikation er også vigtig på sociale medier, hvor børn kan risikere at støde på skadeligt indhold eller blive udsat for ubehagelige oplevelser. Dette kan inkludere grooming, voldeligt indhold og eksponering for ekstremistisk eller radikaliserende materiale.

Meget store onlineplatforme og søgemaskiner skal ifølge EU’s forordning om digitale tjenester (DSA) sørge for at beskytte børn og mindreårige og i visse tilfælde indføre værktøjer, der kan brugs til alderskontrol. Det kan du læse mere om her.

Aldersgrænse på sociale medier

For at beskytte børn og mindreårige på sociale medier og andre digitale tjenester er det vigtigt at implementere klare aldersgrænser som overholdes.

En undersøgelse fra Børns Vilkår (2024) peger på, at omtrent halvdelen af danske 10-årige allerede har en konto på sociale medier—selvom de fleste tjenester formelt kræver, at man er mindst 13 år.

Derudover viser tal fra 2021, at danske børn i gennemsnit er 12,8 år, første gang de støder på porno, på trods af at pornosider har en aldersgrænse på 18 år. Tilsammen understreger det, at de digitale tjenester ikke får håndhævet deres egne alderskrav. Udfordringen er altså ikke manglen på regler, men manglen på effektiv håndhævelse.

Hvilke udfordringer er der ved aldersverifikation?

Indførelse af aldersverifikation kommer med en række udfordringer, der skal adresseres for at sikre en balance mellem beskyttelse af børn og respekt for grundlæggende rettigheder og friheder.

En væsentlig bekymring er databeskyttelse. Implementering af aldersverifikation kræver, at brugerne deler personlige oplysninger, hvilket kan medføre risiko for datalækager og misbrug af information. Det er derfor afgørende, at systemerne for aldersverifikation er designet efter højeste standarder for datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse.

Læs også: Skadeligt og ulovligt indhold

Respekt for menneskerettighederne er en anden udfordring. Aldersverifikation skal udformes på en måde, der beskytter privatlivet og ikke unødigt indskrænker ytrings- og informationsfriheden. Der skal være en balance mellem at beskytte børn mod skadeligt indhold og opretholde de grundlæggende rettigheder for alle brugere.

Cybersikkerhed er også en vigtig overvejelse. Aldersverifikationssystemer skal være modstandsdygtige over for hacking og andre former for cyberangreb, der kunne kompromittere brugernes data og sikkerhed.

Digitalt ansvar anbefaler

eu skal sætte Krav om aldersverifikation

I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at EU indfører krav om aldersverifikation ved oprettelse af en bruger på sociale medier, der har aldersgrænser, og ved adgang til hjemmesider med indhold, der ikke er tilladt for børn og mindreårige.

Aldersverifikation er et nødvendigt redskab til at opretholde et trygt digitalt miljø for de yngste brugere. Dette vil desuden sikre, at børn og unge beskyttes mod upassende og skadeligt indhold, og at deres onlineoplevelse er sikker og passende for deres alder.