HVad er hurtcore?

Herhjemme blev en 22-årig mand i 2020 idømt 6 års fængsel for at have udsat i alt 169 piger og unge kvinder for bl.a. hurtcore. Efter at have fået kontakt til ofrene på bl.a. Snapchat, manipulerede han dem til at sende nøgenbilleder. Billederne truede han med at offentliggøre, medmindre ofrene udførte og dokumenterede handlinger af ydmygende og voldelig karakter eller udsatte andre for overgreb.

Manden blev bl.a. dømt efter Straffelovens regler om voldtægt og andre seksuelle overgreb (§§ 216-224) samt § 225, som også dækker andre seksuelle handlinger end samleje. Du kan læse hele historien i DR's feature her.

I 2022 blev § 225 udvidet yderligere, så det nu tydeligt fremgår, at den også dækker situationer, hvor ofret bliver presset eller truet til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, som det er tilfældet i sager om hurtcore og sextortion.

Den første dom efter de nye bestemmelser faldt i en sag i 2023, hvor en 25-årig mand havde udsat sin kæreste for hurtcore, bl.a. ved at tvinge hende til at udføre grove seksuelle handlinger på sig selv, mens han filmede og instruerede det.

Hurtcore begynder typisk med, at gerningspersonen opbygger et tillidsforhold til sit offer, fx ved grooming, eller på anden måde skaber en afpresningssituation. Det kunne være at lokke offeret til at dele intimt eller andet kompromitterende materiale el. oplysninger.

Materialet bruges så til at afpresse offeret til at udføre skade på sig selv. Ofte instruerer gerningsmanden offeret i at torturere sig selv, herunder at filme eller tage billeder af det og dele det med gerningspersonen. Hurtcore handler typisk om at nedgøre og ydmyge offeret, og det er ofte forbundet med ekstreme og voldelige, seksuelle præferencer.

Materialet deles eller sælges typisk i lukkede eller krypterede dele af internettet. I dansk ret behandles hurtcore efter straffelovens § 225, der henviser til de alvorligste seksualforbrydelser i §§ 216-224.

Når der er tale om børn, regnes fremstilling og deling af hurtcore ikke bare som ulovlig besiddelse af materiale, men som egentlige seksuelle overgreb – med tilsvarende høje straffe. Hvis materialet viser voksne, kan det også straffes efter de samme bestemmelser, for eksempel som voldtægt eller tvang.

Hurtcore skader ofre alvorligt både fysisk og psykisk, ofte børn og andre udsatte grupper. Det understøtter en global, kriminel økonomi, der trives på anonymitet. Samfundsmæssigt skaber det frygt og stiller krav til bedre lovgivning og teknologiske løsninger for at forhindre denne type digital vold, som ellers er meget svær at stoppe, bl.a. på grund af det stigma og den skam, der er forbundet med hurtcore for offeret.

Myndigheder verden over arbejder på at opspore og lukke netværk, der sælger og dermed faciliterer hurtcore. Dette inkluderer avancerede teknologier og internationale samarbejder. Det er dog en konstant kamp mod udviklingen af krypteringsteknologi, som kriminelle bl.a. bruger til at skjule sig.

Som pårørende til unge eller andre sårbare mennesker, der bevæger sig rundt på internettet, opfordrer vi til, at man taler om fx grooming og afpresning, som begge er fænomener, der hurtigt kan eskalere og få langvarige psykiske og fysiske konsekvenser.

Til gengæld findes der for begge en del klare faresignaler, man bør kende, inden man fx indleder en chatsamtale med mennesker, man ikke kender.

Det er vigtigt at gøre børn, unge og andre sårbare mennesker opmærksomme på faresignaler, der kan indikere, at de er i fare for at blive udsat for eller inddraget i skadelig onlineaktivitet som hurtcore. Her er tre centrale faresignaler: