Hvad er hurtcore?

Hvad dækker hurtcore over?

Hurtcore er en form for digital afpresning, hvor en gerningsperson truer, manipulerer eller presser offeret til at skade sig selv. Handlingerne kan være voldelige, nedværdigende eller seksuelle og spænde fra mindre til mere ekstreme overgreb. I nogle tilfælde deles materialet videre i netværk, mens det i andre tilfælde kun udveksles mellem offer og gerningsperson.

Hurtcore hænger ofte sammen med sextortion, hvor offeret bliver truet med for eksempel deling af intimt materiale, hvis vedkommende ikke gør, som gerningspersonen kræver. I hurtcore-sager kan kravet være, at offeret skader sig selv eller andre.

Digital afpresning er en underkategori til digital vold, fordi truslerne kan have alvorlige konsekvenser for offerets psykiske helbred, privatliv og omdømme. I hurtcore-sager er det dog ikke kun truslerne i sig selv, der gør skade, men også de voldelige handlinger, som presset kan føre til.

Læs også: Ulovlig billeddeling

Statistik på hurtcore

Der findes endnu ingen særskilte tal for, hvor mange danskere der hvert år udsættes for hurtcore. Digitalt Ansvars tal fra 2020 til 2023 viser dog, at cirka 5 procent af voksne danskere, som bruger internettet mindst én gang om ugen, har været udsat for digital afpresning inden for de seneste 12 måneder.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så er antallet af anmeldelser om afpresning steget markant siden 2016 og frem til i dag. Der findes dog ingen tal på, hvor mange af anmeldelserne, der specifikt omhandler digital afpresning, bl.a. fordi der ikke eksisterer en selvstændig kategori til anmeldelser af digital afpresning.

‍Læs rapporten: Digital vold i Danmark 2: Nye former for afpresning (2023)

Sager om hurtcore

Der findes flere straffesager om hurtcore både i udlandet og i nyere internationale efterforskninger. I 2018 blev briten Matthew Falder idømt 32 års fængsel i en af Storbritanniens mest opsigtsvækkende sager om hurtcore. Via falske profiler og online manipulation fik han sine ofre til at sende intimt materiale og kompromitterende oplysninger, som han derefter brugte til afpresning. Ofrene blev presset til at skade sig selv eller andre, optage det og sende materialet tilbage, hvorefter det i flere tilfælde blev delt i lukkede netværk online.

Matthew Falder blev dømt for 137 alvorlige forhold, herunder seksuelle overgreb mod børn, fremstilling af overgrebsmateriale og afpresning.

Sagen dannede præcedens, fordi den viste, at online-baserede seksuelle overgreb og afpresning og distribution af overgrebsmateriale kan sidestilles med de mest alvorlige former for seksuel udnyttelse og straffes derefter.

Der findes også eksempler på organiserede netværk. I april 2025 oplyste det amerikanske justitsministerium, at ledende medlemmer af 764 var blevet anholdt og sigtet i en sag om blandt andet udnyttelse af mindreårige, afpresning og tvang til selvskade. Ifølge anklagemyndighederne omfattede sagen både produktion og deling af overgrebsmateriale samt instrukser til at manipulere og udnytte sårbare børn online.

Hurtcore i Danmark

Herhjemme blev en 22-årig mand i 2020 idømt 6 års fængsel for at have udsat i alt 169 piger og unge kvinder for bl.a. hurtcore. Efter at have fået kontakt til ofrene på bl.a. Snapchat, manipulerede han dem til at sende nøgenbilleder. Billederne truede han med at offentliggøre, medmindre ofrene udførte og dokumenterede handlinger af ydmygende og voldelig karakter eller udsatte andre for overgreb.

Manden blev bl.a. dømt efter Straffelovens regler om voldtægt og andre seksuelle overgreb (§§ 216-224) samt § 225, som også dækker andre seksuelle handlinger end samleje. Du kan læse hele historien i DR's artikel her.

I 2022 blev § 225 udvidet yderligere, så det nu tydeligt fremgår, at den også dækker situationer, hvor ofret bliver presset eller truet til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, som det er tilfældet i sager om hurtcore og sextortion.

Den første dom efter de nye bestemmelser faldt i en sag i 2023, hvor en 25-årig mand havde udsat sin kæreste for hurtcore, bl.a. ved at tvinge hende til at udføre grove seksuelle handlinger på sig selv, mens han filmede og instruerede det.

Læs også: Ordbog for digital vold

Hvordan foregår hurtcore?

Hurtcore begynder typisk med, at gerningspersonen opbygger et tillidsforhold til sit offer, fx ved grooming, eller på anden måde skaber en afpresningssituation. Det kunne være at lokke offeret til at dele intimt eller andet kompromitterende materiale el. oplysninger.

Materialet bruges derefter til at afpresse offeret til at skade sig selv. Gerningspersonen vil ofte instruere offeret i at udføre handlingerne, filme eller fotografere dem og sende dokumentationen tilbage. Hurtcore er kendetegnet ved et ønske om at kontrollere, nedgøre og ydmyge offeret og hænger ofte sammen med ekstreme, voldelige og seksuelle præferencer.

Materialet deles eller sælges typisk i lukkede eller krypterede dele af internettet. I dansk ret behandles hurtcore efter straffelovens § 225, der henviser til de alvorligste seksualforbrydelser i §§ 216-224.

Når der er tale om børn, bliver fremstilling og deling af hurtcore ikke kun betragtet som ulovlig besiddelse af materiale, men som egentlige seksuelle overgreb med tilsvarende alvorlige straffe. Hvis materialet viser voksne, kan det også straffes efter de samme bestemmelser, for eksempel som voldtægt eller tvang.

Konsekvenser for ofre og samfundet

Hurtcore har alvorlige konsekvenser for ofrene både fysisk og psykisk og rammer ofte børn, unge og andre særligt sårbare grupper. Samtidig understøtter det en global kriminel økonomi, som trives i anonyme digitale miljøer. På samfundsniveau skaber hurtcore utryghed og understreger behovet for stærkere lovgivning, bedre håndhævelse og mere effektive teknologiske løsninger, hvis denne form for digital vold skal forebygges og bekæmpes. Det er særligt vigtigt, fordi hurtcore ofte er svært at stoppe, blandt andet på grund af den skam og stigmatisering, som mange ofre oplever.

Konsekvenser for ofre og samfundet

Myndigheder verden over arbejder på at opspore og lukke de netværk, der sælger og faciliterer hurtcore. Det kræver både avanceret teknologi og tæt internationalt samarbejde. Indsatsen er dog udfordret af, at kriminelle miljøer løbende tager ny krypteringsteknologi i brug for at skjule sig og undgå opdagelse.

Som pårørende til børn, unge eller andre sårbare personer, der færdes online, er det vigtigt at tale om grooming og digital afpresning. Begge dele kan udvikle sig hurtigt og få alvorlige psykiske og fysiske konsekvenser. Samtidig findes der en række faresignaler, som det er vigtigt at kende, før man indleder kontakt eller chatsamtaler med personer, man ikke kender.

Læs også: Afpresning på nettet

Faresignaler

Det er vigtigt at gøre børn, unge og andre sårbare personer opmærksomme på faresignaler, der kan indikere, at de er i risiko for at blive udsat for eller inddraget i skadelig onlineaktivitet som hurtcore. Her er fire centrale faresignaler:

1. Ukendte og mistænkelige kontakter online: Hvis et barn bliver kontaktet af personer, der ønsker hemmelige samtaler eller foreslår at flytte kommunikation til krypterede apps som Telegram, Signal eller lignende, er det et rødt flag.
2. Deling af privat indhold : Hvis nogen forsøger at få barnet til at dele billeder, videoer eller personlige oplysninger, kan det være tegn på grooming, digital afpresning eller anden udnyttelse.
3. Krav om hemmeligholdelse: Hvis kontakten skal holdes skjult for forældre, venner eller andre voksne, bør det tages meget alvorligt. Hemmeligholdelse er et klassisk faresignal ved grooming og manipulation.‍
4. Ubehageligt eller voldeligt materiale: Hvis et barn eller en ung bliver vist voldeligt, seksuelt eller på anden måde grænseoverskridende indhold, eller hvis nogen prøver at introducere dem for det, bør de straks tale med en betroet voksen.