(01)
Vores arbejde
(02)
Viden
(03)
Om os
Anbefalinger
Presse
Aktuelt

Kontakt

+45 4263 6294kontakt@digitaltansvar.dk
Forside / Sociale medier og søgemaskiner / Digital vold og chikane / Afpresning på nettet

Afpresning på nettet: Omfang og udbredelse

Digital afpresning er, når digitale medier, -tjenester og -teknologi benyttes af en gerningsperson til at true et offer for at opnå en gevinst. Det kan være penge, intime billeder eller seksuelle modydelser. Afpresning på nettet er en underkategori til digital vold, og truslerne kan have alvorlige konsekvenser for offeret.

Hvor mange udsættes for afpresning på nettet?

Cirka 5% af voksne danskere, der er på nettet minimum én gang ugentligt, har været udsat for afpresning online i løbet af det seneste år. Sådan har billedet set ud siden 2020, ifølge tal fra Digitalt Ansvars rapport, Digital vold i Danmark 2: Nye former for afpresning, fra 2023. Omregnet til danskere svarer det til i omegnen af 234.000 voksne danskere. Anmeldelser af forskellige former for afpresning stiger desuden år for år.

Ifølge tal fra Rigspolitet, er antallet af anmeldelser om - afpresning med intimt materiale - fx vokset med 27 procent fra 1200 anmeldelser i 2022 til 1536 anmeldelser i 2023. Følgende tal fra Danmarks Statistik peger desuden på en stigning i anmeldelser om digital afpresning og ulovlig tvang:

Afpresning og åger (økonomisk udnyttelse):

  • 2016: 418 sager
  • 2022: 2106 sager
  • Stigning: 400%

Ulovlig tvang (antal ofre):

  • 2016: 180 ofre
  • 2022: 521 ofre
  • Stigning: knap 200%
    ‍
Læs også: Hvad er digital vold og chikane?
Stigning i antallet af anmeldelser om afpresning og antallet af ofre i sager om ulovlig tvang fra 2016-2022.

Mange anmelder ikke afpresning på nettet

Den store stigning i anmeldelser og ofre i sager om ulovlig tvang står dog ikke mål med de 234.000 danskere, som ifølge Epinion og Voxmeters undersøgelser har været udsat for digital afpresning. Det tyder på, at der findes et stort mørketal af ofre for afpresning, som ikke anmelder forbrydelsen. Men anmeldelser er afgørende for sikkerheden på nettet.

Når digital afpresning anmeldes, hjælper det ikke kun offeret – det kan også bidrage til at stoppe gerningspersonen og forebygge, at andre bliver ramt. Hvis du, eller en du kender, har været udsat for digital afpresning, kan du finde hjælp her.
Læs også: For få danskere anmelder ulovligt indhold til sociale medier
    Fra 2021 til 2023 har det procentvise antal af voksne danskere, som har været udsat for afpresning inden for det seneste år, ligget på omkring 5%.

    Hvordan foregår afpresning på nettet?

    Digital afpresning sker typisk gennem sociale medier eller andre beskedtjenester, hvor gerningspersonen kontakter offeret. I nogle tilfælde har personen på forhånd fået adgang til et offers private materiale som f.eks. video- eller billedmateriale eller andre personlige eller intime oplysninger som f.eks. sygdomshistorie, familierelateret information el. lign.

    I andre tilfælde vil gerningspersonen forsøge at skabe tillid hos og manipulere med offeret med henblik på at få vedkommende til at dele materiale. Gerningspersonen bruger herefter det private eller kompromitterende materiale til at true offeret til enten at overføre penge eller sende mere materiale.
      Læs også: Hvad er ulovlig billeddeling?

      Skammen driver afpresningen

      Det er oftest skammen over at have delt materialet med den anden person, der driver afpresningen, og gør det muligt for gerningspersonen at fortsætte. Som det er tilfældet med andre former for digital vold, er afpresning på nettet forbundet med meget skyld og fortrydelse over at have delt materiale.

      Det at dele video- og billedmateriale er en helt naturlig del af mange menneskers tilstedeværelse på sociale medier og online generelt og er aldrig noget, man bør skamme sig over. Derimod er det vigtigt at tale om – særligt med børn og unge – at man aldrig skal gå alene med det, hvis man føler sig afpresset.

      Nye teknologier giver nye muligheder for afpresning

      Med digitale medier og tjenester – og ikke mindst kunstig intelligens - er der kommet nye muligheder for at udføre digital afpresning og anden vold og kriminalitet, som med stor sandsynlighed kommer til at accelerere i de kommende år. Kommer en gerningsperson i besiddelse af intimt materiale, kan det benyttes til at true et offer med deling, hvis ikke kravet om penge, modydelser eller yderligere intimt materiale opfyldes.

      Digitale værktøjer, der bygger på kunstig intelligens (AI), har også gjort det mere tilgængeligt at udføre digital afpresning. Fx kan billedgenererings- eller stemmeværktøjer benyttes til at manipulere billed-, video- og lydmateriale, som kan bruges til afpresning eller identitetsmisbrug. Det kan være i form af såkaldte ’deepfakes’ eller deepfake porno’, også kaldet manipuleret seksuelt materiale. Ikke mindst er det med avancerede chatbots som ChatGPT blevet nemmere og mere effektivt at generere fx trusselsmails på flere sprog.

      Former for afpresning på nettet

      Der findes flere former for digital afpresning:
      1. Sextortion
        Sextortion dækker over afpresning eller trusler om fx deling af intimt billed- eller videomateriale af en person, hvis vedkommende ikke gør, hvad afpresseren forlanger. På trods af, at sextortion griber ind i privatlivet, har sagerne ofte karakter af at være scams med økonomisk vinding som motiv. Gerningspersonen får ofte kontakt til offeret gennem sociale medier, og særligt unge mænd er i risikozonen. Læs mere om sextortion i vores ordbog.
      2. Hurtcore
        Hurtcore er en form for afpresning, hvor særligt unge kvinder presses til at gøre skade på sig selv. Hurtcore starter typisk med grooming, hvor offeret overtales til at dele intime billeder. Herefter bruges materialet af gerningsmanden til at presse offeret til at filme sig selv udføre selvskadende eller nedværdigende handlinger. I 2020 blev det i Danmark afsløret, at en ung mand over en treårig periode havde udsat 169 piger og kvinder for bl.a. hurtcore. Læs mere om hurtcore i vores ordbog.
      3. Romance scam
        Romance scam - også kaldt kærlighedssvindel - er en form for digital svindel, hvor en gerningsperson opbygger et romantisk eller følelsesmæssigt forhold til et offer med det skjulte formål at manipulere eller afpresse offeret til at sende fx penge og gaver. Læs mere om romance scam.

      Hvem bliver udsat for digital afpresning?

      Alle kan i princippet blive udsat for digital afpresning, men unge og voksne mænd er blandt de hyppigste ofre, især i sager om sextortion, der ofte har et økonomisk motiv, idet gerningspersonen truer med at dele intime billeder, hvis ikke offeret sender penge.

      Imidlertid oplever mange kvinder at blive afpresset for seksuelle ydelser snarere end penge. Andelen af mænd, der indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning, er i både 2020, 2022 og 2023 højere end andelen af kvinder, der indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning.
      Procentvise andele af danskere fordelt på køn, der har været udsat for digital afpresning fra 2020-2023.
      En redegørelse fra Rigspolitiet viser, at anmeldelser, hvor ordet sextortion indgår, er steget kraftigt siden 2019. Den store stigning, som politiet modtager, skyldes primært en stor stigning i sager, hvor offeret er en mand.

      Anmeldelser af sextortion, hvor offeret er en mand, er vokset fra 98 i 2019 til 589 i 2022. I 2022 svarer det dermed til knap 70% af anmeldelserne af sextortion.

      ‍
      Læs også: Under 18 år og udsat

      Hvad er konsekvenserne af afpresning på nettet?

      Digital afpresning kan – ligesom andre former for digital vold – have alvorlige følger for offeret. Digital vold er ofte med til at nedbryde offerets identitet, selvværd og selvtillid og kan føre til forskellige psykiske mén hos offeret. Digitalt Ansvar har derfor en række anbefalinger til bedre digital beskyttelse.

      Digitalt ansvar anbefaler

      pulje til digitale selvforsvarsløsninger

      Regeringen bør oprette en pulje til udvikling og implementering af digitale selvforsvarsløsninger, som er gratis, og som kan anvendes i folks dagligdag til at verificere indhold og sikre sikker deling.

      September 2019

      Styrket indsats mod digital afpresning

      Regeringen bør nedsætte en arbejdsgruppe eller give straffelovrådet til opgave at vurdere muligheden for at styrke indsatsen mod digital afpresning, ofres privatlivsbeskyttelse og gerningspersoners mulighed for at gemme sig bag anonymitet.

      September 2019

      digitalt ansvar anbefaler

      Ansvar for ai-produkter hos tech-virksomhederne

      Regeringen bør undersøge muligheden for at gøre tech-virksomheder ansvarlige for AI-produkter, fx chatbot-svar, efter straffelovens medvirkensansvar.

      digitalt ansvar anbefaler

      Bedre anmeldelsesmuligheder

      Tech-virksomheder bør gøre det nemmere at anmelde profiler, der afpresser, på deres platforme. Dette kunne gøres ved at oprette en specifik kategori for afpresning i deres anmeldelsesprocedure.

      digitalt ansvar anbefaler

      September 2019

      Selvstændig anmeldelseskategori for digital afpresning

      Politiet gør det muligt at anmelde (digital) afpresning på politi.dk/anmeld-kriminalitet enten som selvstændig hovedkategori eller tydeligt under en af de eksisterende.

      September 2019

      Alle anbefalinger

      Sorter efter:
      No items found.
      Clear
      Thank you! Your submission has been received!
      Oops! Something went wrong while submitting the form.
      No items found.
      March 2025

      DE SOCIALE MEDIER BØR FORBEDRE DERES INDHOLDSMODERATION

      Tech-virksomhederne bør prioritere at finde og fjerne skadeligt og ulovligt indhold samt indbygge større grad af sikkerhed i deres anbefalingsalgoritme.
      March 2025

      DE SOCIALE MEDIER BØR FORBEDRE DERES INDHOLDSMODERATION

      Tech-virksomhederne bør prioritere at finde og fjerne skadeligt og ulovligt indhold samt indbygge større grad af sikkerhed i deres anbefalingsalgoritme.
      Article link
      December 2023

      EU BØR PÅLÆGGE SOCIALE MEDIER AT INDFØRE ALDERSVERIFIKATION

      I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at sociale medier med aldersgrænse pålægges at indføre aldersverifikation, som forhindrer yngre børn i at oprette sig og sikrer, at børn på platformen omfattes af relevante sikkerhedstiltag.
      December 2023

      EU BØR PÅLÆGGE SOCIALE MEDIER AT INDFØRE ALDERSVERIFIKATION

      I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at sociale medier med aldersgrænse pålægges at indføre aldersverifikation, som forhindrer yngre børn i at oprette sig og sikrer, at børn på platformen omfattes af relevante sikkerhedstiltag.
      Article link
      June 2023

      DET BØR VÆRE LIGE SÅ SIKKERT AT GÅ PÅ APP-STORE SOM PÅ APOTEKET

      I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at sociale medier indfører Safety By Design. Det indebærer sikkerhedstiltag, som beskytter brugerne og sikrer, at medierne opererer etisk forsvarlig, sikkert og lovligt, og som minimerer risikoen for eksponering af skadeligt indhold og misbrug af data.
      June 2023

      DET BØR VÆRE LIGE SÅ SIKKERT AT GÅ PÅ APP-STORE SOM PÅ APOTEKET

      I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at sociale medier indfører Safety By Design. Det indebærer sikkerhedstiltag, som beskytter brugerne og sikrer, at medierne opererer etisk forsvarlig, sikkert og lovligt, og som minimerer risikoen for eksponering af skadeligt indhold og misbrug af data.
      Article link
      October 2023

      OFRE FOR DIGITALE KRÆNKELSER OG VOLD SKAL HAVE BEDRE HJÆLP

      Alt for mange udsættes for digital vold og chikane uden at modtage den rette hjælp.
      October 2023

      OFRE FOR DIGITALE KRÆNKELSER OG VOLD SKAL HAVE BEDRE HJÆLP

      Alt for mange udsættes for digital vold og chikane uden at modtage den rette hjælp.
      Article link
      Kontorartikler på en reol.
      March 2023

      REGERINGEN BØR KRIMINALISERE ÅBENLYS VISUEL GENGIVELSE AF SELVSKADE

      En kriminalisering af åbenlyst visuelt indhold af selvskade vil betyde, at sociale medier straks skal tage skridt til at fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen dertil, hvis de får konkret kendskab til det. Kriminaliseringen bør tage højde for, at det virker uhensigtsmæssigt at straffe psykisk sårbare, der deler gengivelse af selvskade, men derimod hensigtsmæssigt at digitale tjenester som sociale medier ikke tillader deling af selvskade indhold.
      Kontorartikler på en reol.
      March 2023

      REGERINGEN BØR KRIMINALISERE ÅBENLYS VISUEL GENGIVELSE AF SELVSKADE

      En kriminalisering af åbenlyst visuelt indhold af selvskade vil betyde, at sociale medier straks skal tage skridt til at fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen dertil, hvis de får konkret kendskab til det. Kriminaliseringen bør tage højde for, at det virker uhensigtsmæssigt at straffe psykisk sårbare, der deler gengivelse af selvskade, men derimod hensigtsmæssigt at digitale tjenester som sociale medier ikke tillader deling af selvskade indhold.
      Article link
      October 2023

      ARBEJDSGIVERE TAGER HÅND OM DERES ANSATTE

      I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at arbejdsgivere udarbejder retningslinjer for håndtering af digital chikane og informerer ansatte om, at de kan komme til dem, hvis de udsættes for digital chikane.
      October 2023

      ARBEJDSGIVERE TAGER HÅND OM DERES ANSATTE

      I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at arbejdsgivere udarbejder retningslinjer for håndtering af digital chikane og informerer ansatte om, at de kan komme til dem, hvis de udsættes for digital chikane.
      Article link
      September 2023

      TECH-VIRKSOMHEDER BØR GØRE DET NEMMERE AT ANMELDE PROFILER

      Tech-virksomheder bør gøre det nemmere at anmelde profiler, der afpresser på deres platforme. Dette kunne gøres ved at oprette en specifik kategori for afpresning i deres anmeldelsesprocedure.
      September 2023

      TECH-VIRKSOMHEDER BØR GØRE DET NEMMERE AT ANMELDE PROFILER

      Tech-virksomheder bør gøre det nemmere at anmelde profiler, der afpresser på deres platforme. Dette kunne gøres ved at oprette en specifik kategori for afpresning i deres anmeldelsesprocedure.
      Article link

      Spørgsmål og svar

      Hvor mange udsættes for afpresning på nettet?
      Hvordan foregår afpresning på nettet?
      Hvem udsættes typisk for afpresning på nettet?

      Få hjælp her, hvis du har været udsat for afpresning på nettet eller andre former for digital vold:

      StopChikane
      Digitale Ofre
      Offerrådgivningen

      Digitalt Ansvars seneste analyser og undersøgelser af digital afpresning

      maj 2024

      Digital vold i Danmark II: Nye former for afpresning

      Digital vold er en ny voldsform, som vi har manglet et fælles sprog og forståelse for. Rapporten ser nærmere på digital vold som problemstilling herunder de juridiske rammer for fænomenet. Derudover dykker rapporten ned i digital afpresning.

      Download
      Senest opdateret 16-06-2025.
      Hjælp til digital vold
      Jeg er offer for digital vold
      Hjælp til arbejdsrelateret chikane
      Under 18 og udsat